Første møde
Første møde var efter frokost, men inden da havde vi haft kickmoff på projekt 1, så jeg var allerede ret mentalt udmattet. Vi var alle samlet i et stort lokale, der var bestilt pizza, og der var snacks og sodavand. De havde virkelig gjort en indsats for at gøre det så hyggeligt som muligt.
På dette tidspunkt var jeg stadig virkelig dårlig til dansk, det var jo kun midt i september. Jeg havde svært ved at udtrykke mig og var meget tilbageholdende, men jeg oplevede, at de andre også var på samme måde, altså alle sammen ret generte. Der var også ekstremt meget støj og snakken rundt omkring, og jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig i sådan nogle situationer.
Andet møde
Vi mødtes online på Discord.
Endnu en gang sagde jeg meget lidt, på dette tidspunkt i studiet er jeg mest lyttende, jeg prøver bare at høre efter og tage informationerne ind, og jeg spørger kun, når jeg ikke forstår noget. Jeg var ret uheldig, fordi halvdelen af gruppen sad på skolen, og den anden halvdel var på Discord. Det gjorde det virkelig svært at høre dem, der var på skolen, fordi de mest talte sammen indbyrdes.
Jeg var dog heldig at være i gruppe med Cecilie, for vi arbejdede også sammen i projekt 1. Hun var rigtig god til at stille spørgsmål om opgaven, mens jeg bare lyttede.
Tredje møde
Det sidste møde var det længste, da både jeg og de andre på første semester havde mange spørgsmål til P3. Vi mødtes online via Discord, og mødet varede omkring en time. De studerende fra tredje semester viste os deres hjemmeside, som de selv havde designet, samt deres plakat, hvilket gav mig rigtig mange idéer til, hvordan jeg gerne vil have min egen hjemmeside.
Vi viste vores arbejde og fik også en masse feedback tilbage, som var hjælpsom. Blandt kommentarerne var der fokus på at sikre, at hele layoutet på hjemmesiden er ensartet. Det er både noget, vi har lært gennem C.R.A.P., men også vigtigt for at kunne genbruge al CSS- og HTML-koden.
Jeg opdagede hurtigt, at jeg var den eneste, der startede fra den “rigtige” side i forhold til design thinking, nemlig ved at begynde med research, derefter gå videre til wireframes og til sidst kode. Jeg har utrolig svært ved at arbejde ustruktureret, og det at arbejde på forskellige dele på samme tid er slet ikke noget, der passer mig. Der er større risiko for, at jeg glemmer nogle krav, at jeg bruger længere tid på arbejdet, og at jeg ikke får en fornemmelse af projektet – hvor jeg er i processen, og hvor meget der er tilbage – hvilket kan føre til, at jeg ikke når det til tiden.
Overordnet set synes jeg, at disse studentermøder er utrolig gode. Det har helt klart hjulpet meget at høre fra mere erfarne studerende, som har stået i mine sko, og som har delt deres erfaringer og givet mig mulighed for at se deres projekter, hvilket giver rigtig meget inspiration. Det er også utrolig rart at være sammen med andre på samme årgang som mig, se at jeg ikke er på en forkert vej og få inspiration fra dem også. Derudover er det meget vigtigt i forhold til netværksdannelse. Jeg håber, at noget lignende fortsætter gennem uddannelsen.
Snakk mellem møderne
Der var næstem ingen som skriver mellem møderne. Men jeg begyndte lige så stille at spørge lidt ind til præsentationsporteføljen, fordi jeg gerne ville se deres design og få noget inspiration. Jeg spurgte også lidt ind til kodning, da en i gruppen faktisk er specialiseret i det område. Det var virkelig rart at få svar på de spørgsmål.

Leave a Reply