Design Thinking som procesmodel

I P5 arbejdede vi ud fra Design Thinking som overordnet procesmodel. Modellen passede godt til projektet, fordi vi både skulle forstå en målgruppe, udvikle en digital løsning og løbende teste vores valg. Processen var ikke helt lineær, da vi flere gange gik tilbage og justerede løsningen ud fra feedback og nye indsigter.

1. Discovery – opstart og research

I starten af projektet skabte vi overblik over casen, gruppens arbejdsform og de første opgaver. Vi opbyggede et SCRUM-board, fordelte roller og lavede en produkt backlog, så vi havde en fælles struktur for arbejdet. Jeg havde rollen som SCRUM Master og kvalitetsansvarlig, hvor jeg blandt andet holdt overblik over boardet, fordelte opgaver og fulgte op på fremdriften.

Vi arbejdede med desk research, risikoanalyse, interessentanalyse, KWHL, spørgeskema og interview med Benedikte Brechmann. Formålet var at forstå både virksomheden, målgruppen og den kontekst, løsningen skulle indgå i.

Min egen rolle i denne fase var især at indsamle og bearbejde data. Jeg lavede tre interviews og arbejdede med affinity diagramming, hvor interviewdata blev opdelt i temaer som overblik, tryghed, rådgivning, tillid og forholdet mellem digital og personlig kontakt. Jeg lavede ikke selve spørgeskemaet, men sendte det ud i både danske og islandske Facebook-grupper for at få en bredere målgruppe af personer bosat i Danmark.

2. Interpretation – fra data til problemforståelse

Efter researchfasen samlede vi vores indsigter og begyndte at se tydelige mønstre. Det blev især klart, at boligkøb ofte opleves som en kompleks proces, hvor information er spredt på tværs af mails, banker, ejendomsmæglere og dokumenter.

Researchen viste også, at målgruppen ikke nødvendigvis ønskede en fuldt digital løsning. De havde stadig behov for personlig rådgivning, tillid og menneskelig kontakt. Derfor blev vores retning ikke at erstatte rådgiveren, men at skabe en digital platform, der kunne støtte brugeren med struktur, overblik og tryghed gennem boligkøbsprocessen.

I denne fase arbejdede jeg videre med at omsætte indsigterne til problemformulering og user stories. User stories hjalp os med at gøre brugernes behov mere konkrete og koble dem til funktioner i løsningen.

3. Ideation – idéudvikling og konceptretning

Efter research og problemforståelse arbejdede vi med idéudvikling. Vi brugte Crazy 8’s til hurtigt at få mange idéer frem og prioriterede derefter idéerne efter relevans for appen og SoMe-delen.

De stærkeste idéer handlede blandt andet om dokumentoverblik, kalender/bookning, Q&A, favorithuse, anmeldelser og mulighed for at flere brugere kunne have adgang til samme boligkøbsproces.

Jeg og Jamie lavede også et moodboard og arbejdede med style tile for at undersøge, hvordan det visuelle udtryk kunne hænge sammen med Benedikte Brechmanns eksisterende hjemmeside. Her havde jeg især fokus på whitespace, ro og et professionelt udtryk, så løsningen ikke virkede for tung eller uoverskuelig.

4. Experimentation – wireframes, test og iteration

Vi startede med low-fi wireframes, før vi gik videre til high-fi. Det gjorde det muligt at teste struktur, funktioner og brugerflow tidligt uden at låse os fast på det visuelle udtryk.

Der blev brugertestet i flere faser, blandt andet med think aloud, og der blev også arbejdet med A/B test og open card sorting i forbindelse med prototype-feedback. Feedbacken blev brugt til at justere wireframes, mockup og navigation, så løsningen blev udviklet ud fra brugernes reaktioner og ikke kun vores egne antagelser.

Samtidig arbejdede gruppen videre med personaer, konkurrentanalyse, SoMe-content, mockup og andre dele af konceptudviklingen. Vi var gode til at fordele opgaverne mellem os, så app-delen, researchdelen og kommunikationsdelen kunne udvikles parallelt.

Jeg havde tidligere arbejdet med dataindsamling, interviews og affinity diagramming, men i denne fase fik jeg afsluttet det sidste interview og kunne derfor færdiggøre analysearbejdet. Det betød, at jeg kunne samle indsigterne og bruge dem som grundlag for den endelige problemformulering og de user stories, jeg udviklede. På den måde blev brugernes behov omsat til mere konkrete funktioner og brugerrejser i løsningen.

5. Evolution – kode, pitch og aflevering

I den sidste del af processen blev projektet mere produktionsorienteret. Vi arbejdede med midvejspitch, high-fi prototype, klientrapport, procesvideo og kodning af den digitale løsning.

Kodningen gjorde projektet mere krævende, fordi vi skulle omsætte design og prototype til HTML, CSS og JavaScript. Jeg arbejdede især med min egen del af koden og nåede omkring 95% i Sprint 3. Det viste mig, hvor vigtigt det er at have en klar struktur, når design, dokumentation og kode udvikles samtidig.

I denne fase arbejdede vi meget individuelt med hver vores kode. Det var vigtigt, at de forskellige dele af løsningen kunne hænge sammen, selvom vi arbejdede på forskellige områder.

I Sprint 4 opstod der en situation, hvor en i gruppen havde haft en svær uge og derfor var kommet bagud med sin del af koden. Det skabte mere stress, men fordi vi havde haft godt styr på opgaverne, væltede det ikke projektet. Som gruppe mødte vi situationen med både forståelse og tydelig forventningsafstemning. Personen tog ansvar og kom stærkt tilbage i processen.

Den sidste uge handlede primært om finpudsning og klargøring til aflevering. Vi gik projektets dele igennem, rettede små detaljer og samlede den kodede løsning, design systemet, klientrapporten, procesvideoen og procesportfolioet. Vi gennemgik blandt andet responsivitet, footer, media queries og HTML-struktur, så de kodede dele fungerede bedre sammen.

For mig handlede afslutningen især om at bevare overblikket og sikre, at min egen del var færdig og kunne indgå i det samlede projekt.

Refleksion

Overordnet er jeg meget tilfreds med min egen indsats i projektet og med gruppedynamikken generelt. Projektet var stort, intensivt og vigtigt, og derfor er det også naturligt, at der opstår små udfordringer, når fire forskellige personer skal arbejde tæt sammen over længere tid. Jeg oplevede dog ikke, at de udfordringer skabte alvorlige kommunikationsproblemer eller påvirkede stemningen i gruppen negativt.

Tværtimod oplevede jeg, at vi var gode til at tage tingene op, når der opstod noget. Når der kom et problem eller en misforståelse, var fokus ikke på at placere skyld, men på at finde en fælles løsning. Det gjorde, at gruppen fungerede rigtig godt, selvom vi var forskellige som personer og havde forskellige måder at arbejde på. Jeg ser det faktisk som en styrke, fordi vi kunne se projektet fra flere perspektiver og bidrage med forskellige kompetencer.

For mig har projektet især styrket min evne til at arbejde i en gruppe. Jeg har lært endnu mere om at sætte mig i andres sted, være tålmodig og finde løsninger på situationer, der ellers hurtigt kunne skabe frustration. I stedet for at bruge energi på irritation, blev jeg bedre til at tænke: hvad er problemet, hvad har personen brug for, og hvordan kan vi komme videre sammen?

Jeg har gennem flere projekter forsøgt at bruge gruppearbejde aktivt til at blive en bedre teamplayer, men dette projekt viste mig endnu tydeligere, hvor meget gruppens dynamik betyder. En god gruppe handler ikke om, at alle arbejder ens eller tænker ens, men om at man kan kommunikere ærligt, tage ansvar og støtte hinanden, når projektet bliver presset.

Jeg er også tilfreds med min egen rolle i gruppen. Jeg bidrog både med design systemet, dataindsamling, interviews, affinity diagramming, user stories, SCRUM-overblik og min egen del af kodningen. Samtidig oplevede jeg, at jeg blev bedre til at tage ansvar uden at skulle kontrollere alt. Det var vigtigt for mig at bidrage aktivt, men også at stole på, at de andre havde styr på deres dele.

Hvis jeg skulle gøre noget anderledes, ville jeg tidligere i processen arbejde endnu mere med at skabe tydelige deadlines for de enkelte dele af projektet. Vi havde generelt godt overblik, men i de sidste uger blev presset større, og der kunne en endnu skarpere tidsplan måske have gjort afslutningen lidt mere rolig. Samtidig lærte jeg også, at selv når noget ikke går helt efter planen, kan en gruppe stadig lykkes, hvis kommunikationen er god, og alle er villige til at tage ansvar.

Samlet set har P5 været et projekt, hvor jeg både har udviklet mig fagligt og personligt. Jeg har fået mere erfaring med at arbejde struktureret gennem Design Thinking og SCRUM, men også med at håndtere samarbejde, ansvar og uforudsete situationer i en gruppe. Det er noget, jeg tager med mig videre, både i kommende projekter og i mit videre arbejde med digitale løsninger.