Dette projekt blev lavet i samme gruppe som vores JS Real Life-opgave. Formålet med projektet var, at vi skulle ud på arbejdsmarkedet, besøge virksomheder og interviewe dem. Vi skulle få indsigt i, hvordan en Multimediedesigner arbejder forskellige steder.
Vi sendte e-mails til Albani Bryggeriet, Bootleggers Bar, Anarkist og Odense Bys Museer. Vi fik dog kun svar fra Odense Bys Museer. Efter vi havde fået svar fra dem, mødtes vi i gruppen for at forberede det interview, vi skulle gennemføre.
Vi fik et møde med en medarbejder ved navn Mads, som er en vigtig del af teamet hos Odense Bys Museer. Da vi mødte Mads, var han meget åben og besvarede vores spørgsmål på en grundig og hjælpsom måde. Efter interviewet fik vi mulighed for at se en udstilling i TID, hvor Mads fortalte lidt om, hvilke faggrupper der er involveret i arbejdet med udstillinger på museet.


Efter interviewet arbejdede vi videre med at udvikle en persona baseret på vores interview – en Multimediedesigner, som arbejder hos Odense Bys Museer. Derefter lavede vi en præsentation ud fra det, vi havde lært. Til sidst i projektet præsenterede alle grupper det firma, de havde besøgt, med fokus på, hvad en Multimediedesigner arbejder med i den pågældende virksomhed.

Jeg synes, at dette projekt var meget relevant for os, der læser denne uddannelse. Multimediedesigner er en meget alsidig uddannelse, som giver mange forskellige muligheder i forhold til fremtidigt arbejde. Jeg ville dog have fundet projektet endnu mere interessant, hvis vi også havde haft mulighed for at se præsentationerne fra begge hold, altså både hold 1 og hold 2. Det ville have givet mig en endnu bedre indsigt i arbejdsmarkedet, som jo netop er formålet med projektet.

Leave a Reply