I den første uge skulle vi lave en stop-motion-film. Jeg har kun prøvet det én gang før, i Lego huset og det tæller altså ikke rigtig! Jeg var ret stresset over opgaven, fordi jeg hverken talte eller forstod dansk særlig godt på det tidspunkt. Det føltes mega frustrerende ikke at kunne give 100% i et gruppearbejde, og jeg følte mig ærligt talt lidt som en passager, der bare flød med strømmen.

Men jeg var SÅ heldig med min gruppe. Den bestod af Caroline, Linda og Asbjørn. Alle havde noget, vi kunne bruge, men det bedste var helt klart, at alle ville bidrage og gøre deres bedste.

Caroline var tydeligt vores naturlige leder. Hun gik med det samme i gang med at strukturere de første skridt, uden på nogen måde at være dominerende. Hun foreslog, at vi gennemgik hinandens styrker, så vi bedre kunne se, hvem der kunne hvad. Super smart, og noget jeg helt sikkert tager med videre til fremtidige gruppeprojekter!

Vi fik tildelt to ord: ét, som nogen hader, og ét, som nogen elsker. Det skulle være den røde tråd i vores projekt. Vores ord var oplevelse og leverpostej. Første step var at lave et mindmap over begge ord. Da det var på plads, kunne vi begynde at bygge en grov storyline ud fra det, der dukkede op i mindmappet.

Derefter lavede vi et storyboard, fordelte hvem der skulle lave hvad til miljøet og props, og så gik vi i gang med at filme.

Jeg lavede baggrunden, hvor grisen er udenfor i vores film. Jeg hjalp også lidt med at bevæge grisen. Jeg brugte mest ler, blomster som jeg havde fundet udenfor, og papir.

Jeg fik helt klart lidt børnehave-vibes af at sidde og klippe-klistre, men det var faktisk ret hyggeligt. Det er lidt mærkeligt at være helt ny i dansk uddannelse og kun forstå cirka 70%, så jeg lagde mig bare ekstra meget i selen med det, jeg kunne bidrage med.

Caroline gik i gang med at lave huset til grisen, og hun havde også det overordnede overblik over projektet, hun sørgede for, at alle fik noget at lave, og hun havde sådan lidt en “final approval” rolle. Det var helt klart noget, hun både havde lyst til, og som vi andre på en måde fik placeret hende i. Der er jo altid én, der automatisk får den rolle, eller tager den selv.

Linda lavede selve grisen, men også lydfilen, fabrikken og den nye leverpostej. Hun stod mest for at flytte grisen under optagelserne.

Asbjørn stod for optagelserne, eller rettere sagt fotograferingen, da stop motion jo ikke er videofiler, men en masse billeder sat sammen. Til sidst på dagen var det også ham, der klippede filmen og lagde lyden på.

Vi optog filmen i Medialab, i det lille rum, og der lugtede helt forfærdeligt, da vi var færdige, for hele grisens hus var smurt ind i leverpostej. Jeg spiste ikke leverpostej i forvejen, men efter dette kommer jeg i hvert fald aldrig til at spise det!

Alt i alt arbejdede gruppen virkelig godt sammen. Jeg lagde hurtigt mærke til, at selvom Caroline prøvede at få Linda til at lade være med at flytte grisen hele tiden og give mig lov til også at gøre det, så virkede det som om, Linda ikke rigtig lyttede. Det er jo lidt svært, når tre stærke kvinder arbejder sammen om et projekt. Jeg kunne selvfølgelig have sagt noget, men jeg så ikke rigtig nogen grund til det, der var ingen grund til at skabe drama over en lille ting.

Til gengæld lærte jeg, at jeg godt kan trække mig lidt tilbage og lade andre styre, hvilket ikke ligefrem er min stærke side. Måske er det alderen og modenheden, eller også er det bare sprogbarrieren!