Morgenen startede med, at jeg fik at vide, at vi skulle have fundet os en gruppe til dagen, hvilket var irriterende, fordi jeg havde læst det som om, at vi skulle gøre det til P5. Heldigvis har jeg nogle søde klassekammerater, Sif og Lau, som lod mig være med i deres gruppe.
Vi fik en beskrivelse i starten af dagen, samt et program over dagen, hvilket jeg synes er virkelig nice, da jeg godt kan lide at have overblik over hele projektet.
Vi startede med at dele os op i grupper, som blev opdelt efter hvor mange SoMe-platforme vi bruger, og talte lidt om det. Derefter gik vi i gang med at svare lidt på Padlet. Efter det var der en samtale om TikTok og brugen af det. Vi fik en fin undervisning i forbrugeradfærden på TikTok.
Opgaven var at designe SoMe content for en virksomhed, men vi måtte både vælge en virksomhed selv eller bruge den, som de allerede havde lavet. I gruppen tog vi beslutningen om at bruge den virksomhed, som dem, der havde workshoppen, havde lavet.
Vi startede med hver især at lave Crazy8 for at finde alle mulige idéer til SoMe content. Det var meget åbent, hvilken platform vi ville lave content til, men jeg valgte at bruge 4 felter til Instagram og resten til TikTok. Jeg anbefaler ikke at prøve at læse teksten, det er en blanding af islandsk og dansk.

Efter dette gik vi sammen igennem vores idéer og valgte 2 idéer hver, som vi syntes bedst om. Næste skridt var så bare at designe, men vi valgte bare ud fra, hvad vi havde lyst til, af de idéer som var blevet valgt som de bedste.
Jeg havde virkelig meget lyst til at designe en poster til Instagram. Målgruppen er unge piger i alderen 23-29 år, og man kan læse mere om både brand identity, hvordan de bruger SoMe og målgruppen i del 2 i beskrivelsen.
Mit spørgsmål var så sådan her: Hvordan kan jeg skabe opmærksomhed omkring deres produkter, som taler til målgruppen, men også afspejler virksomhedens værdier.
Jeg havde lyst til at fokusere mere på piger. Fonten er meget piget, sådan en bubbly vibe, med en rød farve, som ikke er mega aggressiv, men cute og perky. Selve designet er meget minimalistisk, men jeg ville gerne have, at fokusset kun var på selve produktet, og at fonten skulle fange opmærksomheden. Mange piger er til minimalist aesthetics, men termen beverage princess trender også meget på SoMe lige nu. Derudover er piger ikke kun til varme drikke, men det kommer an på humør. Derfor valgte jeg at have designet som et lokkende spørgsmål, som også understøtter forbrugeradfærd: Vil du have iskaffe eller bare en almindelig varm kop kaffe, fordi vi tilbyder begge dele, er budskabet.
Efter vi var færdige med at designe, gik 2 og 2 grupper sammen og snakkede med hinanden. Vi var både heldige og uheldige, fordi gruppen vi snakkede med ikke var designere, ligesom os, men bare folk som enten arbejder eller er i anden uddannelse på UCL og ikke havde noget at vise. Til gengæld fik jeg utrolig gode reaktioner på mit design, eller som en pige sagde: “Hvis jeg havde set denne reklame, ville jeg have fortalt mine veninder om det, og jeg ville allerede have købt det!”
En anden, en ældre mand eller omkring 50 år, professor på UCL, sagde: “Jeg synes, den røde farve er fantastisk! Den er så fangende, fordi der ikke sker så meget på billedet, men den er slet ikke skrigende, bare mild og behagelig.”
Disse reaktioner gav mig så meget. Jeg er bare virkelig stolt af dette design, og at budskabet kom så godt igennem!

Leave a Reply