Projektet tager udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet:

Hvordan kan et digitalt produkt engagere unge mellem 20–25 år i et eksisterende velgørenhedsprojekt eller organisation?

Formålet er at udvikle en digital løsning baseret på brugerens behov, hvor vi kombinerer research, design og udvikling. Projektet inkluderer en interaktiv prototype (HTML, CSS og JavaScript), SoMe-indhold samt et design system, og arbejdes med gennem Scrum og Design Thinking.

Sprint 1 – 03/03 → 06/03

Sprint 1 var starten på projektet og lagde fundamentet for hele vores videre arbejde. Vi valgte bevidst at bruge tid på forberedelse og struktur, før vi gik dybt ind i research og idéudvikling. Det var vigtigt for os at skabe en fælles forståelse i gruppen samt en klar struktur for samarbejdet.

Vi startede med at udarbejde en gruppekontrakt, opsætte Scrum og definere roller i gruppen. Dette gav os et tydeligt overblik over ansvar og arbejdsfordeling fra begyndelsen. Samtidig arbejdede vi med interessentanalyse og risikoanalyse, hvor vi fik feedback, som hjalp os med at afgrænse projektet bedre. Vi gik mere i dybden med valg af organisation og endte med at vælge Ungdommens Røde Kors, da det passede bedre til vores målgruppe og problemstilling.

Derudover begyndte vi at arbejde med KWHL-modellen, som hjalp os med at strukturere vores viden og identificere, hvad vi havde brug for at undersøge nærmere. Denne forberedelsesfase var afgørende, da den kom til at styre vores tilgang til research og sikre, at vi arbejdede mere målrettet.

Herefter gik vi ind i Empathize-fasen i Design Thinking, hvor vi arbejdede med både desk research og dataindsamling. Vi udarbejdede et spørgeskema, som blev delt på Facebook, hvor vi fik i alt 37 besvarelser. Af disse var 20 inden for vores målgruppe og 17 udenfor, hvilket gav os brugbar indsigt, men krævede, at vi var kritiske i vores analyse af dataene. For at opnå en dybere forståelse gennemførte vi også interviews med studerende på skolen, hvilket gav os et mere nuanceret og kvalitativt indblik i motivation og barrierer i forhold til frivilligt arbejde.

Samtidig arbejdede vi med Define-fasen, hvor vi udviklede vores problemforståelse og begyndte at formulere en mere præcis problemstilling. Dette var en iterativ proces, hvor vi løbende justerede vores retning på baggrund af både feedback fra vejledere og de indsigter, vi fik gennem vores research.

Vi arbejdede gennem hele sprintet efter Scrum-metoden, hvor vi organiserede vores opgaver i et Scrumboard og arbejdede med en klar struktur fra backlog til to do, in progress og done. Vi fordelte opgaver mellem os og arbejdede både individuelt og i fællesskab, hvilket skabte et godt flow i processen. Jeg havde rollen som developer og kvalitetsansvarlig, hvilket betød, at jeg både arbejdede med udviklingsrelaterede opgaver og samtidig havde fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng i det, vi producerede.

Denne uge gik rigtig godt, og vi fik hurtigt opbygget et stærkt samarbejde i gruppen. Det, der især fungerede godt, var hvor struktureret vores arbejdsproces var fra starten. Som en person, der selv er meget organiseret, oplevede jeg, at denne tilgang passede mig rigtig godt og gjorde mig tryg i projektet. Det var også vigtigt, da dette er det største projekt, vi har arbejdet med indtil nu.

Vores fokus på forberedelsesarbejde var en klar styrke. Gruppekontrakt, Scrum setup, interessentanalyse og risikoanalyse var ikke bare formelle krav, men noget vi aktivt brugte til at styre vores arbejde. Det gav os et solidt fundament og gjorde det lettere at arbejde målrettet i de næste faser.

Det fungerede også godt, at vi kombinerede kvantitativ og kvalitativ research. Spørgeskemaet gav os et bredere overblik, mens interviews bidrog med en dybere forståelse af målgruppen.

Hvis noget kunne forbedres, kunne vi have været endnu skarpere i afgrænsningen af målgruppen fra starten, samt arbejdet mere struktureret med overblik over vores indsamlede data tidligere i processen.

Sprint 2 – 09/03 → 13/03

I Sprint 2 skiftede fokus fra research til ideudvikling og de første konkrete udformninger af løsningen. Der blev arbejdet videre med de data, som blev indsamlet i Sprint 1, hvor resultater fra spørgeskema og interviews blev analyseret og brugt som grundlag for at træffe beslutninger om projektets retning.

På baggrund af dette blev der udviklet et koncept, som tager udgangspunkt i et digitalt værktøj for frivillige hos Ungdommens Røde Kors. Løsningen er tænkt som en app, der adresserer alle tre problemstillinger ved at skabe bedre overblik, tydeligere rammer omkring opgaver og øge motivationen hos brugerne. Formålet er at gøre det lettere og mere attraktivt for unge at engagere sig i frivilligt arbejde.

I starten af sprintet blev data analyseret yderligere, og der blev udarbejdet en persona på baggrund af indsigterne. Denne persona blev brugt som et centralt værktøj til at fastholde fokus på målgruppen i den videre designproces. Derudover blev der arbejdet med UI inventory og user stories, som blev tilføjet til Scrumboardet for at skabe en mere struktureret tilgang til udviklingen af løsningen.

I idefasen blev der udviklet forskellige løsningsforslag, og gennem dialog med undervisere blev retningen gradvist præciseret. Dette bidrog til at gøre konceptet mere målrettet og bedre forankret i både målgruppen og problemstillingen.

I prototypefasen blev arbejdet opdelt mellem gruppemedlemmerne. Liana arbejdede med wireframes og opbygningen af løsningen. Jeg arbejdede med styletile og den visuelle retning. Rikke arbejdede med moodboard og visuel inspiration, og Sarah arbejdede med indholdsstrategi, som understøtter løsningen og målretter kommunikationen mod målgruppen.

Samtidig blev der arbejdet videre med design thinking-processen, hvor idéer løbende blev udviklet og justeret på baggrund af feedback. Undervejs modtog vi vejledning fra undervisere, som hjalp med at afklare både designvalg og tekniske muligheder.

Mod slutningen af sprintet blev der arbejdet med forberedelse og gennemførelse af midtvejspitch, hvor vi præsenterede vores proces og løsning. Vi modtog god og konstruktiv feedback, som blev brugt til at videreudvikle konceptet og afklare de næste skridt. Derudover blev arbejdet med kodning påbegyndt, hvor JavaScript-opgaver blev fordelt, og de første skridt mod en responsiv løsning blev taget.

Gennem hele sprintet arbejdede vi med Scrum, hvor opgaver blev organiseret og løbende opdateret på Scrumboardet. Dette var særligt vigtigt i dette sprint, da projektet blev mere komplekst, og flere elementer skulle koordineres.

I dette sprint begyndte projektet for alvor at tage form, og det var motiverende at se, hvordan vores research fra første sprint blev omsat til konkrete idéer og løsninger. Konceptet blev tydeligere og bedre forankret i både målgruppen og de problemstillinger, vi arbejdede med.

Samarbejdet i gruppen fungerede fortsat rigtig godt, og vi arbejdede struktureret og målrettet. Det fungerede særligt godt, at opgaverne blev fordelt mellem os, så alle kunne fokusere på deres del, samtidig med at vi arbejdede mod en fælles løsning.

Det fungerede også godt, at vi brugte feedback aktivt, især i forbindelse med midtvejspitchen, hvor vi fik bekræftet, at vi var på rette vej, men også blev gjort opmærksomme på, hvad der kunne forbedres.

Hvis noget kunne forbedres, kunne vi blive endnu skarpere i vores interne kommunikation, især når ikke alle arbejder samme sted eller på samme tid. Derudover oplevede vi perioder med træthed, som påvirkede vores fokus, og her er der mulighed for at arbejde mere stabilt med vores arbejdsrytme.

Sprint 3 – 16/03 → 20/03

I Sprint 3 blev fokus flyttet fra idé og design til implementering og færdiggørelse af projektet. Arbejdet tog udgangspunkt i den løsning, der var udviklet i Sprint 2, og målet var at omsætte den til funktionel kode og færdiggøre de vigtigste deliverables.

Der blev fortsat arbejdet med design thinking-processen, som blev opdateret løbende i takt med udviklingen. Derudover blev interessentanalyse og user flow justeret for at sikre, at løsningen fortsat matchede både brugerens behov og projektets overordnede mål. Responsivitet var en central del af sprintet, hvor der blev arbejdet med at sikre en god brugeroplevelse på mobil, tablet og desktop.

I dette sprint blev der arbejdet mere individuelt end tidligere. Jeg havde ansvar for at kode løsningen og implementere den teknisk, mens de andre arbejdede på deres respektive dele af klientrapporten. Målet var, at alle færdiggjorde deres afsnit i løbet af ugen, så der kunne arbejdes videre med opsætning i InDesign i næste sprint.

I dette projekt arbejdede jeg meget selvstændigt med at kode løsningen ud fra det design og den struktur, vi havde udviklet. Jeg lagde stor vægt på at opbygge en klar HTML-struktur med BEM naming og anvende CSS Grid for at sikre et stabilt layout i overensstemmelse med mockup.

Jeg fik kodet en stor del af løsningen og havde en fungerende UI, hvor jeg blandt andet:

• opbyggede card components (card-vagt)
• arbejdede med reusable classes og modifiers (fx card-vagt–anmodet)
• sikrede godt alignment og visuel hierarki
• gjorde siden responsiv med mobile-first tilgang

Efter at have færdiggjort en stor del af koden, begyndte jeg at sammenholde min JavaScript-del med pensum. Her blev det tydeligt, at min løsning ikke opfyldte alle krav, især i forhold til:

• brug af arrays og objects
• loops (for / forEach)
• state management
• dynamisk DOM manipulation

Derfor tog jeg en bevidst beslutning om at starte JavaScript-delen forfra.

Selvom det var udfordrende, var det meget lærerigt. Fordi jeg allerede havde en solid HTML- og CSS-struktur, kunne jeg genbruge store dele af arbejdet og fokusere mere målrettet på JavaScript.

I anden omgang lagde jeg større vægt på at:

• opbygge en klar datastruktur (arrays/objects)
• koble data til UI
• anvende event listeners og conditions
• håndtere state (fx når en bruger anmoder om en vagt)

Dette var en ret tung uge, især fordi jeg kodede stort set hele tiden. Det kunne være krævende at arbejde så intensivt alene, men samtidig syntes jeg også, det var virkelig sjovt og motiverende. Jeg kunne tydeligt mærke, hvor meget jeg har udviklet mig som koder, da jeg var i stand til at genopbygge løsningen på en bedre og mere struktureret måde.

Det, der fungerede godt i dette sprint, var, at vi arbejdede effektivt og fortsat nåede vores deadlines. Vi havde alle ansvar for hver vores del af klientrapporten, som vi fik færdiggjort i løbet af ugen. Det gjorde det muligt at fokusere på opsætningen i InDesign i det næste sprint.

Processen med JavaScript gav mig en vigtig læring. Jeg fandt ud af, at det ikke er nok, at koden bare virker, den skal også afspejle det, vi har lært. Jeg var nødt til at stoppe, evaluere mit arbejde og tage beslutningen om at starte forfra, hvilket var udfordrende, men meget værdifuldt.

Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at:

• stoppe og evaluere sit arbejde i forhold til kravene
• være villig til at starte forfra, hvis det er nødvendigt
• opbygge kode, så den kan genbruges

Alt i alt var dette et krævende, men meget lærerigt sprint, hvor jeg udviklede mig både teknisk og i min evne til at arbejde selvstændigt.

Sprint 4 – 23/03 → 27/03

I Sprint 4 var fokus på at færdiggøre og aflevere projektet. Størstedelen af løsningen var allerede på plads fra det forrige sprint, så arbejdet i denne uge handlede primært om at afslutte de sidste deliverables og sikre, at alt var klar til aflevering.

Jeg arbejdede med opsætningen af klientrapporten i InDesign, hvor målet var at præsentere indholdet klart og professionelt. Samtidig færdiggjorde jeg min individuelle video, hvor jeg gennemgik min kode og min arbejdsproces. Jeg færdiggjorde også min procesportfolio, som tidligere havde haft lavere prioritet, mens fokus var på kodning og andre dele af projektet.

De øvrige gruppemedlemmer arbejdede med deres respektive opgaver, herunder SoMe-content, som blev færdiggjort sideløbende med de andre deliverables. Da vi havde arbejdet meget struktureret og effektivt i de tidligere sprint, var vi allerede langt i starten af ugen og havde derfor relativt lidt tilbage sammenlignet med projektets omfang.

Dette sprint var i høj grad præget af træthed. Vi havde arbejdet meget intensivt gennem hele projektet, og det kunne mærkes både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk. Jeg oplevede, at energiniveauet var lavere, selvom vi var tæt på målet.

Samtidig var det meget tilfredsstillende at se, hvor langt vi var nået i starten af ugen. Det, at vi havde så lidt tilbage, gav en følelse af ro og bekræftede, at den indsats vi havde lagt i de tidligere sprint, havde været effektiv. Vi kunne derfor fortsætte arbejdet målrettet og arbejde hen imod aflevering om torsdagen.

Det, der fungerede godt, var, at vi formåede at færdiggøre alle vores opgaver og bevare overblikket, selv i en periode med lav energi. Jeg oplevede også, at jeg har udviklet mig meget gennem projektet – både i forhold til kodning, struktur og evnen til at arbejde selvstændigt.