Jamie og jeg mødtes kun én gang, og ellers ikke. Jeg havde dog altid mulighed for at tage på skolen for at studere og mødes med andre. Overordnet set var studiegruppen meget inaktiv. Jeg var selv god til at dele statusopdateringer, vise hvad jeg havde arbejdet på, og efterspørge at se de andres arbejde. Jeg vidste på forhånd, at Jamie ikke er særligt aktiv på Discord, men han var alligevel god til at svare, kigge på det, jeg bad ham om at se på, og give respons. Til gengæld fik jeg kun i meget begrænset omfang indblik i, hvad han selv arbejdede med. Adna var meget inaktiv i chatten og delte aldrig sit arbejde. Jeg fik derfor ikke særlig meget ud af studiegruppen, men det er ikke nødvendigvis nogen skyld i, da jeg vidste på forhånd, at de fleste arbejdede på skolen. Hvis jeg reelt havde haft brug for hjælp, havde jeg derfor altid mulighed for at opsøge den der.

Fremadrettet ønsker jeg at være en del af en mere aktiv studiegruppe, hvor jeg selv også tager ansvar for oftere at møde op på skolen og arbejde sammen med andre. Jeg oplevede tydeligt, at det hjælper meget, både i forhold til at holde fokus, få hjælp undervejs og spejle sig i andres arbejde.

The post Studiegruppen i P3 first appeared on Procesportfolio.

Kodning af hjemmeside:
Jeg skulle designe og kode min egen hjemmeside, som er målrettet en specifik branche, jeg ønsker at arbejde inden for. Formålet med opgaven var at træne evnen til at skabe et skræddersyet portfolio, der viser mine kompetencer over for en virksomhed eller en branche.

Seks mindre opgaver:
Jeg skulle udvælge seks mindre projekter, som passer til den branche, mit portfolio er målrettet mod. Disse projekter skulle være udarbejdet efter, at jeg startede på uddannelsen, så de reelt viser, hvad jeg har lært i løbet af semesteret.

Plakat:
Plakaten er designet af mig og viser processen bag udviklingen af hjemmesiden. Den viser også, at jeg har forståelse for metoder som Design Thinking.

Afleveringsdokument:
Afleveringsdokumentet er udarbejdet i InDesign og har til formål at træne mig i at anvende InDesign i mit arbejde, selvom programmet primært bruges i forbindelse med design af plakaten. Dokumentet indeholder også et refleksionsafsnit, hvor jeg skal forholde mig til ét læringsmål og reflektere over, hvordan jeg har arbejdet med at tilegne mig dette mål i løbet af semesteret.

Researchfasen

Efter vores studietur til Hamburg er jeg blevet meget fascineret af museer og den måde, de arbejder med teknologi for at skabe mere liv og dybde i kunst og kultur. Jeg synes, det er en fantastisk idé at anvende teknologi i kulturelle sammenhænge, og jeg ved også selv, at jeg oplever denne type museer som meget engagerende og spændende.

Ud fra dette valgte jeg at arbejde med mit præsentationsportfolio med museer som målgruppe. Jeg har flere gange besøgt museer, som arbejder med sanseoplevelser, og dette brugte jeg aktivt som en del af min researchfase.

Da det kom til beslutningstagning, var der mange elementer, som skulle overvejes. Jeg havde to projekter klar, som jeg kunne genbruge, men skulle samtidig udvikle fire nye projekter parallelt med designet af min hjemmeside. Jeg måtte derfor undersøge, hvad museer typisk ønsker at se, og hvilke udtryksformer og formidlingsformer de anvender. Jeg kiggede blandt andet på museer i Island, såsom Galdrasafnið i Hólmavík, Skrímslasafnið i Bíldudal og Víkingasafnið i Reykjavík, samt andre museer. På baggrund af denne research kunne jeg tage en beslutning om, hvilke seks projekter jeg ønskede at præsentere på min hjemmeside.

Herefter arbejdede jeg med at undersøge min egen stil og tage stilling til, hvilket visuelt udtryk jeg ønskede på hjemmesiden, hvilke layouts jeg fandt interessante, samt hvordan jeg kunne strukturere siden, så den var let at læse og nem at navigere i. En vigtig del af denne proces var at definere, hvordan jeg ønskede at kommunikere mit personlige brand. Jeg ser mig selv både som fagperson og som person, og for mig var det vigtigt at kombinere disse to sider. En udelukkende faglig tilgang kan fremstå kold og distanceret, mens et for personligt udtryk kan give et upræcist billede af, hvordan jeg arbejder professionelt. Jeg arbejdede derfor bevidst med at finde en balance mellem disse to sider.

Jeg havde på forhånd udarbejdet en farvepalette i Adobe Color, som jeg valgte at anvende, da jeg oplever, at den i høj grad repræsenterer mig som brand. Jeg anvendte også Pinterest til visuel research og overvejede at udarbejde et moodboard, da platformen egner sig godt til dette. Efter at have arbejdet med min identitet som både person og fagperson og reflekteret over, hvordan disse kunne kombineres, vurderede jeg dog, at et moodboard var overflødigt, og valgte i stedet at gå direkte videre til udarbejdelsen af en style tile. Derudover undersøgte jeg layouts fra andre designere, både fra min studiegruppe og fra designere, der arbejder professionelt. Selvom jeg ikke kunne skabe en hjemmeside på samme niveau som deres, gav det mig både motivation til at udvikle mig yderligere og inspiration til struktur og opbygning.

Wireframe

Efter at jeg havde færdiggjort forarbejdet og havde opnået en klar idé om min hjemmeside, var det naturligt for mig at begynde med et lo-fi wireframe. Herefter designede jeg hurtigt et hi-fi wireframe. Jeg udarbejdede både style tile og hi-fi wireframes i Figma, mens jeg har erfaret, at lo-fi wireframes fungerer bedst for mig, når jeg tegner dem i hånden på papir.

Jeg var i løbende dialog med mine medstuderende og observerede, at de fleste kodede sideløbende med, at de arbejdede på andre dele af projektet. Jeg valgte derimod at arbejde meget struktureret med projektet, da jeg har ADHD og ikke er medicineret. For mig fungerer det bedst at arbejde systematisk for at sikre, at intet bliver glemt. Det gjorde mig naturligvis lidt stresset, at jeg begyndte sent at kode, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg ikke havde færdiggjort al forarbejdet, ville kodningsprocessen have taget betydeligt længere tid. Uden et klart grundlag ville jeg mangle retning i forhold til layout, C.R.A.P.-principperne, tone of voice og content hierarchy.

Seks mindre projektar

Projekt 1

Det første projekt er fotoredigering. I arbejdet med projektet anvendte jeg Adobe Photoshop. Jeg vurderede, at dette projekt passer godt ind i mit portfolio, da museer ofte anvender billeder til sociale medier og markedsføring, hvor billedmateriale ofte skal redigeres og tilpasses. Projektet viser mine kompetencer inden for billedredigering.

Projekt 2 og 3

Projekt 2 og 3 er grundlæggende ens i deres opbygning. Jeg valgte to meget forskellige billeder, som jeg gav liv gennem animation. Det ene projekt arbejder med meget subtile bevægelser, som stadig formidler den fortælling, jeg ønskede at skabe. Det andet projekt har langt mere liv og dynamik, da historien bag billedet er mere omfattende. I arbejdet med projekterne anvendte jeg Adobe Photoshop og After Effects. Denne type projekter egner sig godt til brug på museer, da mange museer allerede arbejder med levende billeder og animation i deres formidling.

Projekt 4

Projekt 4 er en video, som jeg har redigeret. Min mand og jeg besøgte kunstudstillingen Den fantastiske bus, og formålet med videoen var at vække børns interesse for kultur. I arbejdet med videoen anvendte jeg Adobe Premiere Pro. Denne type projekt kan anvendes effektivt i markedsføring og på sociale medier.

Pojekt 5 og 6

Tidligere på semesteret udarbejdede jeg en flyer for Word Festival, som jeg arbejdede med individuelt. Dette projekt valgte jeg at inkludere for at vise mine kompetencer inden for udarbejdelse af reklame- og informationsmateriale som flyers. Derudover ønskede jeg at anvende min viden og erfaring fra Word Festival til at udvikle en plakat, hvilket jeg gjorde som projekt 6.

Kodning

Ved kodningen af præsentationsportfolioen kodede jeg hjemmesiden fra bunden i HTML5 og CSS. det er vigtigt for mig, at jeg arbejde struktureret og opbygge siden i klare og genanvendelige dele, da jeg vidste, at det ville gøre både overblik og videreudvikling nemmere.

Jeg anvendte semantisk HTML for at sikre en klar struktur på hjemmesiden, hvor jeg opdelte siden i header, navigation, main content og footer. Dette hjalp mig med at gøre siden både læsbar og logisk opbygget.

I CSS organiserede jeg stilarterne således, at grundstile var fælles for alle sider, hvorefter jeg tilføjede sidespecifikke stilarter, hvor det var nødvendigt. Jeg anvendte CSS-variables i :root til farver, typografi og spacing, hvilket gjorde det muligt at bevare et ensartet visuelt udtryk og foretage ændringer ét samlet sted, når der var behov for det. Jeg genanvendte desuden de samme container-løsninger og button-stilarter for at sikre et konsekvent udtryk og lette vedligeholdelsen af koden.

Jeg arbejdede mobile-first og anvendte media queries til at tilpasse layoutet til større skærme. I opbygningen af layoutet benyttede jeg både flexbox og grid, afhængigt af hvad der fungerede bedst for det enkelte område.

Under kodningen havde jeg C.R.A.P.-principperne i fokus. Jeg arbejdede med kontrast for at sikre god læsbarhed, repetition i det visuelle udtryk for at skabe sammenhæng, alignment for at opretholde en ren og struktureret opbygning samt proximity for at gruppere relateret indhold. Dette bidrog til at gøre hjemmesiden mere overskuelig og brugervenlig.

Brugertests

Mens jeg arbejdet med projektet, sendte jeg over 20 emails til forskellige rekrutteringsvirksomheder rundt om i verden, i håb om at kunne få dem til at teste min hjemmeside. Jeg modtog dog ingen svar.

Efter at jeg havde færdiggjort hjemmesiden, fandt jeg i stedet nogle enkeltpersoner, som kunne teste den. Jeg anvendte think aloud-metoden og mødtes med brugerne personligt. Dette gav mig værdifuld indsigt i, hvad der fungerede godt, og hvilke elementer der havde behov for justeringer.

Refleksion

I P3-projektet lærte jeg meget om vigtigheden af at arbejde struktureret og med en klar opbygning. Jeg erfarede hurtigt, at mit arbejdsmønster kræver, at jeg har et godt overblik over processen, da jeg har svært ved at arbejde ustruktureret. Når jeg fulgte processen fra research, over wireframes og videre til kodning, oplevede jeg, at projektet blev både mere overskueligt og lettere at gennemføre.

Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at træffe bevidste beslutninger undervejs i processen, både i forhold til design og teknisk udførelse. Ved at færdiggøre forarbejdet, før jeg begyndte at kode, sparede jeg tid senere i processen og undgik unødvendigt ekstraarbejde.

Jeg oplevede dog også en betydelig grad af stress i forløbet, da jeg ikke følte mig tilstrækkeligt forberedt på projektet, da det begyndte. Projektet er meget stort og omfattende, særligt fordi det ikke kun indebærer design og kodning af præsentationsportfolioen, men også udvælgelse og færdiggørelse af seks andre projekter, som er udarbejdet i løbet af semesteret. Dette oplevede jeg som et stort pres, og jeg vurderer, at det ville have været en stor hjælp at få et tydeligere overblik over projektets omfang og krav tidligere i uddannelsen. Det ville have gjort det muligt for mig at forberede mig bedre og dermed arbejde mere trygt og sikkert i processen.

The post Projekt 3 first appeared on Procesportfolio.

Vi fik ikke projektbeskrivelsen før selve kick off, så vi var nødt til at starte med at gennemgå hvilke opgaver vi havde fået, og hvordan hele forløbet var struktureret. Det syntes jeg var ret ærgerligt, for det giver meget mere ro og overblik når man kan sætte sig ind i materialet inden kick off dagen. Vi var fire i gruppen: Sif, Jamie, Omar og mig. Omar var syg den dag. Vi fik Word Festival som klient, og der blev præsenteret fire problemer for os. Vi skulle vælge ét som hovedvalg og ét som sekundært valg. Vi var heldige og fik det problem som vi havde valgt som vores førsteprioritet, nemlig at designe en form for interaktiv indstilling hvor brugerne selv kan skabe deres eget program til festivalen.

Vi startede med at lave en intern aftale i gruppen og finde ud af hvem der skulle have lederrollerne. Det blev Sif og Jamie, som gerne ville påtage sig den opgave. Det tog hele formiddagen.

Møde med klienten

Efter frokost fik alle lov til at møde Emil fra Word Festival. Det havde været meget mere hensigtsmæssigt at få alle disse oplysninger dagen før, så vi kunne forberede os bedre og formulere konkrete spørgsmål. Fordi vi ikke havde fået tid til forberedelse, havde vi ingen spørgsmål at stille, og derfor gav mødet med klienten os desværre ikke så meget som det kunne have gjort.

Midvejspitch

Vi havde halvanden dag til at udvikle tre forskellige idéer til midvejspitch, hvor vi skulle præsentere dem for vores underviser og derefter vælge den idé som skulle være vores endelige løsning. Vi havde et appkoncept, et fysisk apparat som fungerede som en form for patcher, og en brochure. Efter pitchen besluttede vi at arbejde videre med brochuren, da den passede bedst til vores målgruppe og også til Word Festivals ønske om at skabe en pause fra den digitale verden.

Research

Efter at have valgt hvilken idé vi ville arbejde med, begyndte vi at lave research. På Word Festivals hjemmeside fandt vi ud af at man kunne tilføje speakers til en PDF og printe det ud. Der sendes også aviser ud som kun omhandler festivalen og programmet.

Processen

Med disse oplysninger kunne vi se at der manglede en løsning for de brugere som ikke ønsker at gå på hjemmesiden, men hellere vil bruge avisen. Derfor udviklede vi et procesforløb som kunne gøre det lettere for brugerne at planlægge deres program for festivalweekenden.

Processen fungerer sådan her:

• Først modtager brugeren avisen hjemme. I vores løsning har hver speaker et nummer, og i avisen ligger der et lille stykke papir som ligner en bingoplade. Brugeren kan sætte kryds ud for de numre, der svarer til de speakers de ønsker at se.
• Når brugeren senere henter sit armbånd til festivalen, afleverer vedkommende også papiret med numrene. Det gør det muligt for personalet at printe en personlig brochure, baseret på de speakers brugeren har valgt. På den måde får Word Festival også mulighed for at indsamle data om brugernes præferencer, samtidig med at brugeren får et let og overskueligt overblik over sit eget program.
• Brochuren ønskede vi at få trykt på karton, så den kunne fungere som en form for kvalitetsmateriale og ikke blive smidt ud lige så hurtigt som en almindelig papirbrochure. Dermed fungerer den også som reklame for festivalen.

Vi fordelte opgaverne sådan at hver person fik ansvar for et specifikt område. Sif stod for klientrapporten, Jamie arbejdede primært med videoen, jeg lavede flyeren og Omar tog sig af plakaten. Resten arbejdede vi på i fællesskab. Vi hjalp også hinanden med ideer og designvalg. Under optagelserne til videoen var det Jamie, Omar og jeg der deltog.

Brugertests

Det var meget svært at gennemføre brugertests i dette projekt, primært fordi vi havde meget lidt tid. Jeg brugertestede brochuren med min mor over Facetime, og jeg lavede også en spørgeskemaundersøgelse som jeg lagde ud i en dansk litteraturgruppe på Facebook med over 80 tusind medlemmer. Desværre svarede kun fire personer, og svarene kunne ikke bruges konstruktivt.

Efter at have justeret brochuren ud fra min mors feedback, tog jeg til Bolbro Brugeshus og mødte lederen dér. Vi var meget heldige at jeg fik mulighed for at tale med hende, da hun er en del af målgruppen og kender Word Festival. Jeg fik lov til at optage lyd og brugte think aloud metoden. Hun kom med mange gode pointer, men det viste sig at vi næsten ikke behøvede at ændre noget ved designet.

Reflektion

Jeg kun straks mærk hvor vigtigt det er at samarbejde med mennesker, der er på samme niveau som én selv, som ønsker at lave et ordentligt stykke arbejde og har lignende forventninger til processen. Jeg mærkede også hvor ekstremt kort tiden var, og hvor stort et pres der blev lagt på os. Det føltes meget urimeligt at have kun én uge til at gå fra idé til færdigt produkt.

Jeg fik heller ikke mulighed for at lære InDesign ordentligt at kende, hvilket jeg syntes var rigtig ærgerligt. Det skyldtes primært at Sif var syg i den uge og arbejdede hjemme med klientrapporten. Heldigvis kunne hun løse den opgave selv.

Alt i alt fungerede gruppen dog rigtig godt. Jeg oplevede at vi arbejdede godt sammen, uden konflikter og med gensidig respekt. Jeg var også meget glad for at arbejde sammen med Jamie, fordi han ikke trak andre folks idéer ned, men lyttede til argumenter og var god til at give plads til andre, især når vi præsenterede vores idé for klienten.

Da projektet var færdigt, stod jeg tilbage med en følelse af stolthed, både over mit eget arbejde, gruppens indsats og det endelige produkt.

The post Projekt 2 first appeared on Procesportfolio.

Heldigvis valgte underviserne at sammensætte grupperne ud fra spørgsmål, der afspejler arbejdsmoral og forventninger. Da jeg så hvem jeg var blevet sat sammen med, faldt der så meget ro over mig. Jeg blev virkelig lettet, og det føltes som om jeg endelig kunne trække vejret og slappe lidt af.

Kick off 19.09.2025

Vi havde allerede lavet en Discord gruppe dagen før, og Cecilie havde fundet en hjemmeside hvor der var mulighed for at arbejde med rigtige kunder der kunne give ægte feedback, hvilket er guld værd til CVet. Det blev hurtigt besluttet at Cecilie skulle være vores teamleder, og det tog hun på sig.

Vi startede med at booke et mødelokale så vi kunne få ro til at arbejde. Vi talte om vores individuelle styrker, forventninger og også gruppens regler. Vi fik skrevet gruppkontakt færdig og begyndte med det samme at planlægge næste møde, fordele opgaver og beslutte hvem der skulle gøre hvad.

Research fasen

I den første uge var vi stadig i undervisning, men heldigvis lykkedes det de fleste fra gruppen at mødes og arbejde videre. Vi var alle ret enige om, at vi ville arbejde hurtigt og effektivt, så vi kunne bruge den sidste uge på at lave klientrapporten uden at skulle stresse over tiden.

Jeg lavede en testplan og et testscript til vores møde, som gav os et stærkt udgangspunkt for at planlægge, hvordan vi ville gennemføre brugertest. Vi udarbejdede to personas som bestod af grundlaeggende profil, citat, hverdag og livsstil, mål, interesser og fritid, pain points og en persona beskrevet i én sætning. Med alle disse oplysninger kunne vi lettere sætte os i brugerens sted, hvilket er en vigtig del af den første fase i design thinking.

Vi satte også SMART mål og lavede interessentanalyse og risikoanalyse.

Cecilie fik en masse data som kunne bruges til analyse inden selve brugertesten. Hen over weekenden lavede vi brugertest af centret med open card sorting, tasks og think aloud metoden. Vi optog både lyd og skærm, så vi senere kunne gennemgå alt igen og se hvor mange klik det tog for brugerne at finde det vi bad dem om. Jeg tog også en masse billeder af stedet som vi senere brugte i vores redesign.

Efter testen kunne vi tydeligt se hvilke problemer der var på den eksisterende hjemmeside, og vi kunne nemt prioritere hvilke udfordringer vi ville arbejde videre med.

Redesign af hjemmesiden

De næste møder foregik på Discord, hvor vi fokuserede på at redesigne hjemmesiden i Figma. Cecilie fik et style tile fra ejeren af Padel dk, og ud fra det lavede hun et style tile som vi brugte som grundlag for vores design.

Vi begyndte med at lave et lo fi wireframe som gav os strukturen til at udvikle et hi fi prototype. Vi var hele tiden opmærksomme på C R A P princippet, altså Contrast Repetition Alignment og Proximity. Med det for øje kunne vi sikre os, at alle arbejdede mod det samme mål. Vi havde også en række løsningsforslag i tankerne til redesign processen, som vi arbejdede videre med.

Da vi var færdige med hi fi prototypen lavede Cecilie og Lucas en brugertest med ejeren som testperson. Reaktionerne var meget positive, og der kom kun få forslag til ændringer som vi rettede med det samme.

Klientrapport

Der var krav om at klientrapporten skulle laves i InDesign, hvilket var ret udfordrende, fordi vi ikke kunne arbejde sammen i dokumentet, men kun én person ad gangen. Vi startede derfor med at skrive alt i et fælles dokument, inden rapporten blev designet i InDesign. Det gav mig et bedre overblik over hvordan en rapport skal bygges op, især fordi jeg ikke havde mulighed for at være med i hele designprocessen da InDesign ikke tillader flere brugere samtidig. Vi designede hver især nogle sider, men Lucas samlede dem alle og lavede den endelige rapport.

Reflection

Når jeg ser tilbage på hele forløbet, kan jeg tydeligt mærke hvor meget jeg har udviklet mig både fagligt og personligt. I starten var jeg helt utrolig stresset over projektet, både på grund af sproget og fordi jeg ikke anede hvem jeg ville ende i gruppe med. Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg faktisk forstår langt mere dansk end jeg troede, og at jeg godt kan bidrage aktivt selv når ordforrådet ikke helt følger med. Det gav mig en selvtillid som jeg virkelig har manglet.

Noget af det vigtigste jeg lærte, var hvor stærkt et projekt bliver når strukturen er på plads fra starten. At arbejde så målrettet med personas, brugertest, analyser og planlægning gjorde hele processen meget lettere. Jeg fik en langt bedre forståelse for hvordan man bygger solide brugerindsigter op og hvordan man tager designbeslutninger på et realistisk grundlag i stedet for bare at gætte. Brugertestene gav mig især enormt meget, det var virkelig lærerigt at se rigtige mennesker interagere med en hjemmeside og opdage hvor tydeligt mønstrene og problemerne blev.

Jeg lærte også meget om samarbejde. At arbejde i en gruppe hvor alle faktisk har lyst til at levere noget ordentligt, gør en gigantisk forskel. Vi havde god kommunikation og en arbejdsstruktur som gjorde at vi alle vidste hvad vi skulle og hvornår.

Figma processen og arbejdet med C. R. A. P. principperne gav mig en meget bedre forståelse for visuel struktur, hierarki og hvorfor små designvalg ændrer så meget i en prototype. Det var fedt at se hvor stærkt et design kan blive når man arbejder konsekvent og har fælles spilleregler.

Til gengæld lærte jeg ikke specielt meget af InDesign delen. Det var ret frustrerende at kun én person kunne arbejde i dokumentet ad gangen. Det gjorde processen tung og uoverskuelig, og jeg føler helt ærligt at jeg fik mindst læring ud af den del af projektet. Jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde mere praktisk og få hænderne ned i værktøjet, men det var ikke rigtig muligt.

Alt i alt står jeg tilbage med følelsen af at være blevet meget stærkere, især i brugertest, personas, analyse, figma og generel arbejdsstruktur. Jeg er blevet tryggere i min rolle, tryggere i sproget og tryggere i gruppearbejde. Og vigtigst af alt: jeg lærte hvor meget gode arbejdsvaner og godt teamwork faktisk betyder. Det alene gør en verden til forskel.

The post Projekt 1 first appeared on Procesportfolio.

Men jeg var SÅ heldig med min gruppe. Den bestod af Caroline, Linda og Asbjørn. Alle havde noget, vi kunne bruge, men det bedste var helt klart, at alle ville bidrage og gøre deres bedste.

Caroline var tydeligt vores naturlige leder. Hun gik med det samme i gang med at strukturere de første skridt, uden på nogen måde at være dominerende. Hun foreslog, at vi gennemgik hinandens styrker, så vi bedre kunne se, hvem der kunne hvad. Super smart, og noget jeg helt sikkert tager med videre til fremtidige gruppeprojekter!

Vi fik tildelt to ord: ét, som nogen hader, og ét, som nogen elsker. Det skulle være den røde tråd i vores projekt. Vores ord var oplevelse og leverpostej. Første step var at lave et mindmap over begge ord. Da det var på plads, kunne vi begynde at bygge en grov storyline ud fra det, der dukkede op i mindmappet.

Derefter lavede vi et storyboard, fordelte hvem der skulle lave hvad til miljøet og props, og så gik vi i gang med at filme.

Jeg lavede baggrunden, hvor grisen er udenfor i vores film. Jeg hjalp også lidt med at bevæge grisen. Jeg brugte mest ler, blomster som jeg havde fundet udenfor, og papir.

Jeg fik helt klart lidt børnehave-vibes af at sidde og klippe-klistre, men det var faktisk ret hyggeligt. Det er lidt mærkeligt at være helt ny i dansk uddannelse og kun forstå cirka 70%, så jeg lagde mig bare ekstra meget i selen med det, jeg kunne bidrage med.

Caroline gik i gang med at lave huset til grisen, og hun havde også det overordnede overblik over projektet, hun sørgede for, at alle fik noget at lave, og hun havde sådan lidt en “final approval” rolle. Det var helt klart noget, hun både havde lyst til, og som vi andre på en måde fik placeret hende i. Der er jo altid én, der automatisk får den rolle, eller tager den selv.

Linda lavede selve grisen, men også lydfilen, fabrikken og den nye leverpostej. Hun stod mest for at flytte grisen under optagelserne.

Asbjørn stod for optagelserne, eller rettere sagt fotograferingen, da stop motion jo ikke er videofiler, men en masse billeder sat sammen. Til sidst på dagen var det også ham, der klippede filmen og lagde lyden på.

Vi optog filmen i Medialab, i det lille rum, og der lugtede helt forfærdeligt, da vi var færdige, for hele grisens hus var smurt ind i leverpostej. Jeg spiste ikke leverpostej i forvejen, men efter dette kommer jeg i hvert fald aldrig til at spise det!

Alt i alt arbejdede gruppen virkelig godt sammen. Jeg lagde hurtigt mærke til, at selvom Caroline prøvede at få Linda til at lade være med at flytte grisen hele tiden og give mig lov til også at gøre det, så virkede det som om, Linda ikke rigtig lyttede. Det er jo lidt svært, når tre stærke kvinder arbejder sammen om et projekt. Jeg kunne selvfølgelig have sagt noget, men jeg så ikke rigtig nogen grund til det, der var ingen grund til at skabe drama over en lille ting.

Til gengæld lærte jeg, at jeg godt kan trække mig lidt tilbage og lade andre styre, hvilket ikke ligefrem er min stærke side. Måske er det alderen og modenheden, eller også er det bare sprogbarrieren!

The post Introprojekt first appeared on Procesportfolio.