Jamie og jeg mødtes kun én gang, og ellers ikke. Jeg havde dog altid mulighed for at tage på skolen for at studere og mødes med andre. Overordnet set var studiegruppen meget inaktiv. Jeg var selv god til at dele statusopdateringer, vise hvad jeg havde arbejdet på, og efterspørge at se de andres arbejde. Jeg vidste på forhånd, at Jamie ikke er særligt aktiv på Discord, men han var alligevel god til at svare, kigge på det, jeg bad ham om at se på, og give respons. Til gengæld fik jeg kun i meget begrænset omfang indblik i, hvad han selv arbejdede med. Adna var meget inaktiv i chatten og delte aldrig sit arbejde. Jeg fik derfor ikke særlig meget ud af studiegruppen, men det er ikke nødvendigvis nogen skyld i, da jeg vidste på forhånd, at de fleste arbejdede på skolen. Hvis jeg reelt havde haft brug for hjælp, havde jeg derfor altid mulighed for at opsøge den der.

Fremadrettet ønsker jeg at være en del af en mere aktiv studiegruppe, hvor jeg selv også tager ansvar for oftere at møde op på skolen og arbejde sammen med andre. Jeg oplevede tydeligt, at det hjælper meget, både i forhold til at holde fokus, få hjælp undervejs og spejle sig i andres arbejde.

The post Studiegruppen i P3 first appeared on Procesportfolio.

Kodning af hjemmeside:
Jeg skulle designe og kode min egen hjemmeside, som er målrettet en specifik branche, jeg ønsker at arbejde inden for. Formålet med opgaven var at træne evnen til at skabe et skræddersyet portfolio, der viser mine kompetencer over for en virksomhed eller en branche.

Seks mindre opgaver:
Jeg skulle udvælge seks mindre projekter, som passer til den branche, mit portfolio er målrettet mod. Disse projekter skulle være udarbejdet efter, at jeg startede på uddannelsen, så de reelt viser, hvad jeg har lært i løbet af semesteret.

Plakat:
Plakaten er designet af mig og viser processen bag udviklingen af hjemmesiden. Den viser også, at jeg har forståelse for metoder som Design Thinking.

Afleveringsdokument:
Afleveringsdokumentet er udarbejdet i InDesign og har til formål at træne mig i at anvende InDesign i mit arbejde, selvom programmet primært bruges i forbindelse med design af plakaten. Dokumentet indeholder også et refleksionsafsnit, hvor jeg skal forholde mig til ét læringsmål og reflektere over, hvordan jeg har arbejdet med at tilegne mig dette mål i løbet af semesteret.

Researchfasen

Efter vores studietur til Hamburg er jeg blevet meget fascineret af museer og den måde, de arbejder med teknologi for at skabe mere liv og dybde i kunst og kultur. Jeg synes, det er en fantastisk idé at anvende teknologi i kulturelle sammenhænge, og jeg ved også selv, at jeg oplever denne type museer som meget engagerende og spændende.

Ud fra dette valgte jeg at arbejde med mit præsentationsportfolio med museer som målgruppe. Jeg har flere gange besøgt museer, som arbejder med sanseoplevelser, og dette brugte jeg aktivt som en del af min researchfase.

Da det kom til beslutningstagning, var der mange elementer, som skulle overvejes. Jeg havde to projekter klar, som jeg kunne genbruge, men skulle samtidig udvikle fire nye projekter parallelt med designet af min hjemmeside. Jeg måtte derfor undersøge, hvad museer typisk ønsker at se, og hvilke udtryksformer og formidlingsformer de anvender. Jeg kiggede blandt andet på museer i Island, såsom Galdrasafnið i Hólmavík, Skrímslasafnið i Bíldudal og Víkingasafnið i Reykjavík, samt andre museer. På baggrund af denne research kunne jeg tage en beslutning om, hvilke seks projekter jeg ønskede at præsentere på min hjemmeside.

Herefter arbejdede jeg med at undersøge min egen stil og tage stilling til, hvilket visuelt udtryk jeg ønskede på hjemmesiden, hvilke layouts jeg fandt interessante, samt hvordan jeg kunne strukturere siden, så den var let at læse og nem at navigere i. En vigtig del af denne proces var at definere, hvordan jeg ønskede at kommunikere mit personlige brand. Jeg ser mig selv både som fagperson og som person, og for mig var det vigtigt at kombinere disse to sider. En udelukkende faglig tilgang kan fremstå kold og distanceret, mens et for personligt udtryk kan give et upræcist billede af, hvordan jeg arbejder professionelt. Jeg arbejdede derfor bevidst med at finde en balance mellem disse to sider.

Jeg havde på forhånd udarbejdet en farvepalette i Adobe Color, som jeg valgte at anvende, da jeg oplever, at den i høj grad repræsenterer mig som brand. Jeg anvendte også Pinterest til visuel research og overvejede at udarbejde et moodboard, da platformen egner sig godt til dette. Efter at have arbejdet med min identitet som både person og fagperson og reflekteret over, hvordan disse kunne kombineres, vurderede jeg dog, at et moodboard var overflødigt, og valgte i stedet at gå direkte videre til udarbejdelsen af en style tile. Derudover undersøgte jeg layouts fra andre designere, både fra min studiegruppe og fra designere, der arbejder professionelt. Selvom jeg ikke kunne skabe en hjemmeside på samme niveau som deres, gav det mig både motivation til at udvikle mig yderligere og inspiration til struktur og opbygning.

Wireframe

Efter at jeg havde færdiggjort forarbejdet og havde opnået en klar idé om min hjemmeside, var det naturligt for mig at begynde med et lo-fi wireframe. Herefter designede jeg hurtigt et hi-fi wireframe. Jeg udarbejdede både style tile og hi-fi wireframes i Figma, mens jeg har erfaret, at lo-fi wireframes fungerer bedst for mig, når jeg tegner dem i hånden på papir.

Jeg var i løbende dialog med mine medstuderende og observerede, at de fleste kodede sideløbende med, at de arbejdede på andre dele af projektet. Jeg valgte derimod at arbejde meget struktureret med projektet, da jeg har ADHD og ikke er medicineret. For mig fungerer det bedst at arbejde systematisk for at sikre, at intet bliver glemt. Det gjorde mig naturligvis lidt stresset, at jeg begyndte sent at kode, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg ikke havde færdiggjort al forarbejdet, ville kodningsprocessen have taget betydeligt længere tid. Uden et klart grundlag ville jeg mangle retning i forhold til layout, C.R.A.P.-principperne, tone of voice og content hierarchy.

Seks mindre projektar

Projekt 1

Det første projekt er fotoredigering. I arbejdet med projektet anvendte jeg Adobe Photoshop. Jeg vurderede, at dette projekt passer godt ind i mit portfolio, da museer ofte anvender billeder til sociale medier og markedsføring, hvor billedmateriale ofte skal redigeres og tilpasses. Projektet viser mine kompetencer inden for billedredigering.

Projekt 2 og 3

Projekt 2 og 3 er grundlæggende ens i deres opbygning. Jeg valgte to meget forskellige billeder, som jeg gav liv gennem animation. Det ene projekt arbejder med meget subtile bevægelser, som stadig formidler den fortælling, jeg ønskede at skabe. Det andet projekt har langt mere liv og dynamik, da historien bag billedet er mere omfattende. I arbejdet med projekterne anvendte jeg Adobe Photoshop og After Effects. Denne type projekter egner sig godt til brug på museer, da mange museer allerede arbejder med levende billeder og animation i deres formidling.

Projekt 4

Projekt 4 er en video, som jeg har redigeret. Min mand og jeg besøgte kunstudstillingen Den fantastiske bus, og formålet med videoen var at vække børns interesse for kultur. I arbejdet med videoen anvendte jeg Adobe Premiere Pro. Denne type projekt kan anvendes effektivt i markedsføring og på sociale medier.

Pojekt 5 og 6

Tidligere på semesteret udarbejdede jeg en flyer for Word Festival, som jeg arbejdede med individuelt. Dette projekt valgte jeg at inkludere for at vise mine kompetencer inden for udarbejdelse af reklame- og informationsmateriale som flyers. Derudover ønskede jeg at anvende min viden og erfaring fra Word Festival til at udvikle en plakat, hvilket jeg gjorde som projekt 6.

Kodning

Ved kodningen af præsentationsportfolioen kodede jeg hjemmesiden fra bunden i HTML5 og CSS. det er vigtigt for mig, at jeg arbejde struktureret og opbygge siden i klare og genanvendelige dele, da jeg vidste, at det ville gøre både overblik og videreudvikling nemmere.

Jeg anvendte semantisk HTML for at sikre en klar struktur på hjemmesiden, hvor jeg opdelte siden i header, navigation, main content og footer. Dette hjalp mig med at gøre siden både læsbar og logisk opbygget.

I CSS organiserede jeg stilarterne således, at grundstile var fælles for alle sider, hvorefter jeg tilføjede sidespecifikke stilarter, hvor det var nødvendigt. Jeg anvendte CSS-variables i :root til farver, typografi og spacing, hvilket gjorde det muligt at bevare et ensartet visuelt udtryk og foretage ændringer ét samlet sted, når der var behov for det. Jeg genanvendte desuden de samme container-løsninger og button-stilarter for at sikre et konsekvent udtryk og lette vedligeholdelsen af koden.

Jeg arbejdede mobile-first og anvendte media queries til at tilpasse layoutet til større skærme. I opbygningen af layoutet benyttede jeg både flexbox og grid, afhængigt af hvad der fungerede bedst for det enkelte område.

Under kodningen havde jeg C.R.A.P.-principperne i fokus. Jeg arbejdede med kontrast for at sikre god læsbarhed, repetition i det visuelle udtryk for at skabe sammenhæng, alignment for at opretholde en ren og struktureret opbygning samt proximity for at gruppere relateret indhold. Dette bidrog til at gøre hjemmesiden mere overskuelig og brugervenlig.

Brugertests

Mens jeg arbejdet med projektet, sendte jeg over 20 emails til forskellige rekrutteringsvirksomheder rundt om i verden, i håb om at kunne få dem til at teste min hjemmeside. Jeg modtog dog ingen svar.

Efter at jeg havde færdiggjort hjemmesiden, fandt jeg i stedet nogle enkeltpersoner, som kunne teste den. Jeg anvendte think aloud-metoden og mødtes med brugerne personligt. Dette gav mig værdifuld indsigt i, hvad der fungerede godt, og hvilke elementer der havde behov for justeringer.

Refleksion

I P3-projektet lærte jeg meget om vigtigheden af at arbejde struktureret og med en klar opbygning. Jeg erfarede hurtigt, at mit arbejdsmønster kræver, at jeg har et godt overblik over processen, da jeg har svært ved at arbejde ustruktureret. Når jeg fulgte processen fra research, over wireframes og videre til kodning, oplevede jeg, at projektet blev både mere overskueligt og lettere at gennemføre.

Jeg lærte også, hvor vigtigt det er at træffe bevidste beslutninger undervejs i processen, både i forhold til design og teknisk udførelse. Ved at færdiggøre forarbejdet, før jeg begyndte at kode, sparede jeg tid senere i processen og undgik unødvendigt ekstraarbejde.

Jeg oplevede dog også en betydelig grad af stress i forløbet, da jeg ikke følte mig tilstrækkeligt forberedt på projektet, da det begyndte. Projektet er meget stort og omfattende, særligt fordi det ikke kun indebærer design og kodning af præsentationsportfolioen, men også udvælgelse og færdiggørelse af seks andre projekter, som er udarbejdet i løbet af semesteret. Dette oplevede jeg som et stort pres, og jeg vurderer, at det ville have været en stor hjælp at få et tydeligere overblik over projektets omfang og krav tidligere i uddannelsen. Det ville have gjort det muligt for mig at forberede mig bedre og dermed arbejde mere trygt og sikkert i processen.

The post Projekt 3 first appeared on Procesportfolio.

Første møde var efter frokost, men inden da havde vi haft kickmoff på projekt 1, så jeg var allerede ret mentalt udmattet. Vi var alle samlet i et stort lokale, der var bestilt pizza, og der var snacks og sodavand. De havde virkelig gjort en indsats for at gøre det så hyggeligt som muligt.

På dette tidspunkt var jeg stadig virkelig dårlig til dansk, det var jo kun midt i september. Jeg havde svært ved at udtrykke mig og var meget tilbageholdende, men jeg oplevede, at de andre også var på samme måde, altså alle sammen ret generte. Der var også ekstremt meget støj og snakken rundt omkring, og jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig i sådan nogle situationer.

Andet møde

Vi mødtes online på Discord.
Endnu en gang sagde jeg meget lidt, på dette tidspunkt i studiet er jeg mest lyttende, jeg prøver bare at høre efter og tage informationerne ind, og jeg spørger kun, når jeg ikke forstår noget. Jeg var ret uheldig, fordi halvdelen af gruppen sad på skolen, og den anden halvdel var på Discord. Det gjorde det virkelig svært at høre dem, der var på skolen, fordi de mest talte sammen indbyrdes.

Jeg var dog heldig at være i gruppe med Cecilie, for vi arbejdede også sammen i projekt 1. Hun var rigtig god til at stille spørgsmål om opgaven, mens jeg bare lyttede.

Tredje møde

Det sidste møde var det længste, da både jeg og de andre på første semester havde mange spørgsmål til P3. Vi mødtes online via Discord, og mødet varede omkring en time. De studerende fra tredje semester viste os deres hjemmeside, som de selv havde designet, samt deres plakat, hvilket gav mig rigtig mange idéer til, hvordan jeg gerne vil have min egen hjemmeside.

Vi viste vores arbejde og fik også en masse feedback tilbage, som var hjælpsom. Blandt kommentarerne var der fokus på at sikre, at hele layoutet på hjemmesiden er ensartet. Det er både noget, vi har lært gennem C.R.A.P., men også vigtigt for at kunne genbruge al CSS- og HTML-koden.

Jeg opdagede hurtigt, at jeg var den eneste, der startede fra den “rigtige” side i forhold til design thinking, nemlig ved at begynde med research, derefter gå videre til wireframes og til sidst kode. Jeg har utrolig svært ved at arbejde ustruktureret, og det at arbejde på forskellige dele på samme tid er slet ikke noget, der passer mig. Der er større risiko for, at jeg glemmer nogle krav, at jeg bruger længere tid på arbejdet, og at jeg ikke får en fornemmelse af projektet – hvor jeg er i processen, og hvor meget der er tilbage – hvilket kan føre til, at jeg ikke når det til tiden.

Overordnet set synes jeg, at disse studenter­møder er utrolig gode. Det har helt klart hjulpet meget at høre fra mere erfarne studerende, som har stået i mine sko, og som har delt deres erfaringer og givet mig mulighed for at se deres projekter, hvilket giver rigtig meget inspiration. Det er også utrolig rart at være sammen med andre på samme årgang som mig, se at jeg ikke er på en forkert vej og få inspiration fra dem også. Derudover er det meget vigtigt i forhold til netværksdannelse. Jeg håber, at noget lignende fortsætter gennem uddannelsen.

Snakk mellem møderne

Der var næstem ingen som skriver mellem møderne. Men jeg begyndte lige så stille at spørge lidt ind til præsentationsporteføljen, fordi jeg gerne ville se deres design og få noget inspiration. Jeg spurgte også lidt ind til kodning, da en i gruppen faktisk er specialiseret i det område. Det var virkelig rart at få svar på de spørgsmål.

The post Studiemakker på tværs first appeared on Procesportfolio.

Vi fik ikke projektbeskrivelsen før selve kick off, så vi var nødt til at starte med at gennemgå hvilke opgaver vi havde fået, og hvordan hele forløbet var struktureret. Det syntes jeg var ret ærgerligt, for det giver meget mere ro og overblik når man kan sætte sig ind i materialet inden kick off dagen. Vi var fire i gruppen: Sif, Jamie, Omar og mig. Omar var syg den dag. Vi fik Word Festival som klient, og der blev præsenteret fire problemer for os. Vi skulle vælge ét som hovedvalg og ét som sekundært valg. Vi var heldige og fik det problem som vi havde valgt som vores førsteprioritet, nemlig at designe en form for interaktiv indstilling hvor brugerne selv kan skabe deres eget program til festivalen.

Vi startede med at lave en intern aftale i gruppen og finde ud af hvem der skulle have lederrollerne. Det blev Sif og Jamie, som gerne ville påtage sig den opgave. Det tog hele formiddagen.

Møde med klienten

Efter frokost fik alle lov til at møde Emil fra Word Festival. Det havde været meget mere hensigtsmæssigt at få alle disse oplysninger dagen før, så vi kunne forberede os bedre og formulere konkrete spørgsmål. Fordi vi ikke havde fået tid til forberedelse, havde vi ingen spørgsmål at stille, og derfor gav mødet med klienten os desværre ikke så meget som det kunne have gjort.

Midvejspitch

Vi havde halvanden dag til at udvikle tre forskellige idéer til midvejspitch, hvor vi skulle præsentere dem for vores underviser og derefter vælge den idé som skulle være vores endelige løsning. Vi havde et appkoncept, et fysisk apparat som fungerede som en form for patcher, og en brochure. Efter pitchen besluttede vi at arbejde videre med brochuren, da den passede bedst til vores målgruppe og også til Word Festivals ønske om at skabe en pause fra den digitale verden.

Research

Efter at have valgt hvilken idé vi ville arbejde med, begyndte vi at lave research. På Word Festivals hjemmeside fandt vi ud af at man kunne tilføje speakers til en PDF og printe det ud. Der sendes også aviser ud som kun omhandler festivalen og programmet.

Processen

Med disse oplysninger kunne vi se at der manglede en løsning for de brugere som ikke ønsker at gå på hjemmesiden, men hellere vil bruge avisen. Derfor udviklede vi et procesforløb som kunne gøre det lettere for brugerne at planlægge deres program for festivalweekenden.

Processen fungerer sådan her:

• Først modtager brugeren avisen hjemme. I vores løsning har hver speaker et nummer, og i avisen ligger der et lille stykke papir som ligner en bingoplade. Brugeren kan sætte kryds ud for de numre, der svarer til de speakers de ønsker at se.
• Når brugeren senere henter sit armbånd til festivalen, afleverer vedkommende også papiret med numrene. Det gør det muligt for personalet at printe en personlig brochure, baseret på de speakers brugeren har valgt. På den måde får Word Festival også mulighed for at indsamle data om brugernes præferencer, samtidig med at brugeren får et let og overskueligt overblik over sit eget program.
• Brochuren ønskede vi at få trykt på karton, så den kunne fungere som en form for kvalitetsmateriale og ikke blive smidt ud lige så hurtigt som en almindelig papirbrochure. Dermed fungerer den også som reklame for festivalen.

Vi fordelte opgaverne sådan at hver person fik ansvar for et specifikt område. Sif stod for klientrapporten, Jamie arbejdede primært med videoen, jeg lavede flyeren og Omar tog sig af plakaten. Resten arbejdede vi på i fællesskab. Vi hjalp også hinanden med ideer og designvalg. Under optagelserne til videoen var det Jamie, Omar og jeg der deltog.

Brugertests

Det var meget svært at gennemføre brugertests i dette projekt, primært fordi vi havde meget lidt tid. Jeg brugertestede brochuren med min mor over Facetime, og jeg lavede også en spørgeskemaundersøgelse som jeg lagde ud i en dansk litteraturgruppe på Facebook med over 80 tusind medlemmer. Desværre svarede kun fire personer, og svarene kunne ikke bruges konstruktivt.

Efter at have justeret brochuren ud fra min mors feedback, tog jeg til Bolbro Brugeshus og mødte lederen dér. Vi var meget heldige at jeg fik mulighed for at tale med hende, da hun er en del af målgruppen og kender Word Festival. Jeg fik lov til at optage lyd og brugte think aloud metoden. Hun kom med mange gode pointer, men det viste sig at vi næsten ikke behøvede at ændre noget ved designet.

Reflektion

Jeg kun straks mærk hvor vigtigt det er at samarbejde med mennesker, der er på samme niveau som én selv, som ønsker at lave et ordentligt stykke arbejde og har lignende forventninger til processen. Jeg mærkede også hvor ekstremt kort tiden var, og hvor stort et pres der blev lagt på os. Det føltes meget urimeligt at have kun én uge til at gå fra idé til færdigt produkt.

Jeg fik heller ikke mulighed for at lære InDesign ordentligt at kende, hvilket jeg syntes var rigtig ærgerligt. Det skyldtes primært at Sif var syg i den uge og arbejdede hjemme med klientrapporten. Heldigvis kunne hun løse den opgave selv.

Alt i alt fungerede gruppen dog rigtig godt. Jeg oplevede at vi arbejdede godt sammen, uden konflikter og med gensidig respekt. Jeg var også meget glad for at arbejde sammen med Jamie, fordi han ikke trak andre folks idéer ned, men lyttede til argumenter og var god til at give plads til andre, især når vi præsenterede vores idé for klienten.

Da projektet var færdigt, stod jeg tilbage med en følelse af stolthed, både over mit eget arbejde, gruppens indsats og det endelige produkt.

The post Projekt 2 first appeared on Procesportfolio.

Procesen

Vi startede med at beslutte hvem vores målgruppe skulle være, og vi valgte ældre mennesker i alderen 55 plus. Vi lavede et mindmap for appen hvor vi skrev alt ned som vi mente appen burde indeholde, samt alle idéer vi fik undervejs som kunne være relevante for konceptet.

Da mindmappet var færdigt, kunne vi tydeligt forestille os hvordan appen kunne komme til at se ud, og vi begyndte derfor at lave lo-fi wireframes. For mig gav det mest mening at hver person tog ansvar for en til to sider og designede dem selv, og så samlede vi det hele bagefter. Det ville have givet bedre arbejdsfordeling og sparet os meget tid. Jeg syntes også det var en god måde at øve sig i at give slip, stole på hinanden og sikre at alle arbejder selvstændigt og samvittighedsfuldt. De andre var dog ikke enige, og det blev besluttet at vi skulle lave det hele sammen.

Det tog ekstremt lang tid og måtte gøres i to trin. Første trin var at lave en card sorting version hvor vi fordelte hvad fra mindmappet der skulle ligge på hvilke sider. Derefter gennemgik vi hver enkelt side og besluttede hvordan layoutet skulle være. Set i bakspejlet ville det have været langt bedre at have et style tile ved siden af og også ToV, så alle havde samme forståelse af hvordan både udtryk og tekst skulle se ud. Men vi var under stort tidspres og havde ikke nok erfaring på det tidspunkt til at opdage det.

Rikke virkede lidt sløj i starten af dagen, og efter noget tid blev hun rigtig dårlig. Det var helt naturligt at hun tog hjem. Næste skridt var at lave en brugertest. Vi bad Asbjørn om at gennemføre en think aloud test og gå igennem alle siderne. Da det var gjort, kunne vi begynde på hi fi wireframe i Figma og inkludere de ændringer som Asbjørn havde nævnt.

Vi valgte en farvepalette med varme og imødekommende farver, da appen skulle føles positiv og venlig. Da vi begyndte at arbejde med siderne i Figma, blev det hurtigt tydeligt at der manglede struktur i processen, selv om vi tidligere havde talt om at fordele siderne mellem os for at arbejde mere effektivt. Arbejdet kom hurtigt til at foregå parallelt uden fælles koordinering, og nogle elementer blev redesignet flere gange. Det betød blandt andet at sider, som allerede var udarbejdet, blev lavet om igen uden forudgående dialog. Der opstod også diskussioner om visuelle valg som ikoner og elementer, hvilket viste hvor forskelligt vi forstod designretningen. Denne manglende koordinering gjorde processen længere og mere udfordrende end nødvendigt.

Da en af gruppemedlemmerne måtte gå tidligt, fortsatte Ali og jeg arbejdet og fik samlet det resterende. Hun arbejdede videre med billeder, logo og slogan, som vi begge var enige om fungerede godt, mens jeg færdiggjorde tekstindholdet og appens flow.

Da vi havde en samlet prototype, ville jeg gerne gennemføre flere brugertest. Kravet var at teste med mindst tre personer, men vi havde kun én test på plads. Ali havde ikke mulighed for at deltage i de næste tests, så jeg valgte at gennemføre dem selv. Jeg bad Victoria om at teste appen med think aloud metoden, og ud fra hendes feedback lavede jeg de nødvendige justeringer i prototypen

Da jeg havde opdateret prototypen efter den anden brugertest, bad jeg Mark, Victorias kæreste, om at deltage i den tredje brugertest. Her er den endelige udgave, og jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet.

Reflektion

Dette workshop gav mig værdifuld erfaring med både prototyping og samarbejde. Jeg lærte meget af arbejdet med mindmap, lo-fi og hi-fi wireframes, og det var især givende at tilpasse designet til en målgruppe som 55 plus. Brugertestene viste tydeligt hvor vigtig feedback er, og hvor meget en prototype kan forbedres gennem flere testpersoner.

Processen var dog præget af manglende struktur og koordinering, hvilket gjorde arbejdet mere tidskrævende end nødvendigt. Det gav mig en klar indsigt i hvor vigtigt det er at have tydelige aftaler, arbejdsfordeling og løbende kommunikation i et designforløb.

Alt i alt står jeg tilbage med en styrket forståelse for prototyping, og en større bevidsthed om hvordan effektivt teamwork kan fremme hele processen.

The post Prototyping first appeared on Procesportfolio.

Personas

Vi startede med at lave personas som vi mente ville være oplagte brugere af disse sko. Det endte med Mikkel og Maja, som er i alderen 20 til 35 år og elsker at udtrykke sig gennem deres tøj og vise deres sande personlighed.

Udformning af ToV

Vi brugte modellen som underviserne viste os til at definere hvordan vi ville beskrive ToV, så den passede til målgruppen og afspejlede hvad produktet egentlig står for.

Endelig udgave

Da vi havde besluttet hvordan ToV skulle komme til udtryk på alle platforme, lavede vi teksteksempler som viste hvordan vi brugte ToV i praksis, med fokus på karakter, tone, sprog og formål.

Reflektion

Alt i alt syntes jeg workshoppen var helt fint, men jeg kunne godt have tænkt mig at den var lidt mere dybdegående. Jeg havde gerne villet forstå endnu bedre hvordan man bruger modellen til at udvikle en ToV som virkelig fungerer. Jeg følte ikke helt at workshoppen gav mig den forståelse eller den dybde jeg havde håbet på, især ikke når det kommer til at kunne afspejle forskellige ToV i tekst. Men jeg er ret sikker på at det kommer med øvelse.

The post ToV first appeared on Procesportfolio.

Heldigvis valgte underviserne at sammensætte grupperne ud fra spørgsmål, der afspejler arbejdsmoral og forventninger. Da jeg så hvem jeg var blevet sat sammen med, faldt der så meget ro over mig. Jeg blev virkelig lettet, og det føltes som om jeg endelig kunne trække vejret og slappe lidt af.

Kick off 19.09.2025

Vi havde allerede lavet en Discord gruppe dagen før, og Cecilie havde fundet en hjemmeside hvor der var mulighed for at arbejde med rigtige kunder der kunne give ægte feedback, hvilket er guld værd til CVet. Det blev hurtigt besluttet at Cecilie skulle være vores teamleder, og det tog hun på sig.

Vi startede med at booke et mødelokale så vi kunne få ro til at arbejde. Vi talte om vores individuelle styrker, forventninger og også gruppens regler. Vi fik skrevet gruppkontakt færdig og begyndte med det samme at planlægge næste møde, fordele opgaver og beslutte hvem der skulle gøre hvad.

Research fasen

I den første uge var vi stadig i undervisning, men heldigvis lykkedes det de fleste fra gruppen at mødes og arbejde videre. Vi var alle ret enige om, at vi ville arbejde hurtigt og effektivt, så vi kunne bruge den sidste uge på at lave klientrapporten uden at skulle stresse over tiden.

Jeg lavede en testplan og et testscript til vores møde, som gav os et stærkt udgangspunkt for at planlægge, hvordan vi ville gennemføre brugertest. Vi udarbejdede to personas som bestod af grundlaeggende profil, citat, hverdag og livsstil, mål, interesser og fritid, pain points og en persona beskrevet i én sætning. Med alle disse oplysninger kunne vi lettere sætte os i brugerens sted, hvilket er en vigtig del af den første fase i design thinking.

Vi satte også SMART mål og lavede interessentanalyse og risikoanalyse.

Cecilie fik en masse data som kunne bruges til analyse inden selve brugertesten. Hen over weekenden lavede vi brugertest af centret med open card sorting, tasks og think aloud metoden. Vi optog både lyd og skærm, så vi senere kunne gennemgå alt igen og se hvor mange klik det tog for brugerne at finde det vi bad dem om. Jeg tog også en masse billeder af stedet som vi senere brugte i vores redesign.

Efter testen kunne vi tydeligt se hvilke problemer der var på den eksisterende hjemmeside, og vi kunne nemt prioritere hvilke udfordringer vi ville arbejde videre med.

Redesign af hjemmesiden

De næste møder foregik på Discord, hvor vi fokuserede på at redesigne hjemmesiden i Figma. Cecilie fik et style tile fra ejeren af Padel dk, og ud fra det lavede hun et style tile som vi brugte som grundlag for vores design.

Vi begyndte med at lave et lo fi wireframe som gav os strukturen til at udvikle et hi fi prototype. Vi var hele tiden opmærksomme på C R A P princippet, altså Contrast Repetition Alignment og Proximity. Med det for øje kunne vi sikre os, at alle arbejdede mod det samme mål. Vi havde også en række løsningsforslag i tankerne til redesign processen, som vi arbejdede videre med.

Da vi var færdige med hi fi prototypen lavede Cecilie og Lucas en brugertest med ejeren som testperson. Reaktionerne var meget positive, og der kom kun få forslag til ændringer som vi rettede med det samme.

Klientrapport

Der var krav om at klientrapporten skulle laves i InDesign, hvilket var ret udfordrende, fordi vi ikke kunne arbejde sammen i dokumentet, men kun én person ad gangen. Vi startede derfor med at skrive alt i et fælles dokument, inden rapporten blev designet i InDesign. Det gav mig et bedre overblik over hvordan en rapport skal bygges op, især fordi jeg ikke havde mulighed for at være med i hele designprocessen da InDesign ikke tillader flere brugere samtidig. Vi designede hver især nogle sider, men Lucas samlede dem alle og lavede den endelige rapport.

Reflection

Når jeg ser tilbage på hele forløbet, kan jeg tydeligt mærke hvor meget jeg har udviklet mig både fagligt og personligt. I starten var jeg helt utrolig stresset over projektet, både på grund af sproget og fordi jeg ikke anede hvem jeg ville ende i gruppe med. Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg faktisk forstår langt mere dansk end jeg troede, og at jeg godt kan bidrage aktivt selv når ordforrådet ikke helt følger med. Det gav mig en selvtillid som jeg virkelig har manglet.

Noget af det vigtigste jeg lærte, var hvor stærkt et projekt bliver når strukturen er på plads fra starten. At arbejde så målrettet med personas, brugertest, analyser og planlægning gjorde hele processen meget lettere. Jeg fik en langt bedre forståelse for hvordan man bygger solide brugerindsigter op og hvordan man tager designbeslutninger på et realistisk grundlag i stedet for bare at gætte. Brugertestene gav mig især enormt meget, det var virkelig lærerigt at se rigtige mennesker interagere med en hjemmeside og opdage hvor tydeligt mønstrene og problemerne blev.

Jeg lærte også meget om samarbejde. At arbejde i en gruppe hvor alle faktisk har lyst til at levere noget ordentligt, gør en gigantisk forskel. Vi havde god kommunikation og en arbejdsstruktur som gjorde at vi alle vidste hvad vi skulle og hvornår.

Figma processen og arbejdet med C. R. A. P. principperne gav mig en meget bedre forståelse for visuel struktur, hierarki og hvorfor små designvalg ændrer så meget i en prototype. Det var fedt at se hvor stærkt et design kan blive når man arbejder konsekvent og har fælles spilleregler.

Til gengæld lærte jeg ikke specielt meget af InDesign delen. Det var ret frustrerende at kun én person kunne arbejde i dokumentet ad gangen. Det gjorde processen tung og uoverskuelig, og jeg føler helt ærligt at jeg fik mindst læring ud af den del af projektet. Jeg kunne godt have tænkt mig at arbejde mere praktisk og få hænderne ned i værktøjet, men det var ikke rigtig muligt.

Alt i alt står jeg tilbage med følelsen af at være blevet meget stærkere, især i brugertest, personas, analyse, figma og generel arbejdsstruktur. Jeg er blevet tryggere i min rolle, tryggere i sproget og tryggere i gruppearbejde. Og vigtigst af alt: jeg lærte hvor meget gode arbejdsvaner og godt teamwork faktisk betyder. Det alene gør en verden til forskel.

The post Projekt 1 first appeared on Procesportfolio.

Men jeg var SÅ heldig med min gruppe. Den bestod af Caroline, Linda og Asbjørn. Alle havde noget, vi kunne bruge, men det bedste var helt klart, at alle ville bidrage og gøre deres bedste.

Caroline var tydeligt vores naturlige leder. Hun gik med det samme i gang med at strukturere de første skridt, uden på nogen måde at være dominerende. Hun foreslog, at vi gennemgik hinandens styrker, så vi bedre kunne se, hvem der kunne hvad. Super smart, og noget jeg helt sikkert tager med videre til fremtidige gruppeprojekter!

Vi fik tildelt to ord: ét, som nogen hader, og ét, som nogen elsker. Det skulle være den røde tråd i vores projekt. Vores ord var oplevelse og leverpostej. Første step var at lave et mindmap over begge ord. Da det var på plads, kunne vi begynde at bygge en grov storyline ud fra det, der dukkede op i mindmappet.

Derefter lavede vi et storyboard, fordelte hvem der skulle lave hvad til miljøet og props, og så gik vi i gang med at filme.

Jeg lavede baggrunden, hvor grisen er udenfor i vores film. Jeg hjalp også lidt med at bevæge grisen. Jeg brugte mest ler, blomster som jeg havde fundet udenfor, og papir.

Jeg fik helt klart lidt børnehave-vibes af at sidde og klippe-klistre, men det var faktisk ret hyggeligt. Det er lidt mærkeligt at være helt ny i dansk uddannelse og kun forstå cirka 70%, så jeg lagde mig bare ekstra meget i selen med det, jeg kunne bidrage med.

Caroline gik i gang med at lave huset til grisen, og hun havde også det overordnede overblik over projektet, hun sørgede for, at alle fik noget at lave, og hun havde sådan lidt en “final approval” rolle. Det var helt klart noget, hun både havde lyst til, og som vi andre på en måde fik placeret hende i. Der er jo altid én, der automatisk får den rolle, eller tager den selv.

Linda lavede selve grisen, men også lydfilen, fabrikken og den nye leverpostej. Hun stod mest for at flytte grisen under optagelserne.

Asbjørn stod for optagelserne, eller rettere sagt fotograferingen, da stop motion jo ikke er videofiler, men en masse billeder sat sammen. Til sidst på dagen var det også ham, der klippede filmen og lagde lyden på.

Vi optog filmen i Medialab, i det lille rum, og der lugtede helt forfærdeligt, da vi var færdige, for hele grisens hus var smurt ind i leverpostej. Jeg spiste ikke leverpostej i forvejen, men efter dette kommer jeg i hvert fald aldrig til at spise det!

Alt i alt arbejdede gruppen virkelig godt sammen. Jeg lagde hurtigt mærke til, at selvom Caroline prøvede at få Linda til at lade være med at flytte grisen hele tiden og give mig lov til også at gøre det, så virkede det som om, Linda ikke rigtig lyttede. Det er jo lidt svært, når tre stærke kvinder arbejder sammen om et projekt. Jeg kunne selvfølgelig have sagt noget, men jeg så ikke rigtig nogen grund til det, der var ingen grund til at skabe drama over en lille ting.

Til gengæld lærte jeg, at jeg godt kan trække mig lidt tilbage og lade andre styre, hvilket ikke ligefrem er min stærke side. Måske er det alderen og modenheden, eller også er det bare sprogbarrieren!

The post Introprojekt first appeared on Procesportfolio.

Mit valg

Jeg valgte maleriet “Við þvottalaugarnar” (Ved vaskepladserne) af Kristín Jónsdóttir, som hun malede i 1931. Kristín var en af de færste islandske kvinder, der gjorde billedkunst til sit livsværk. Hun studerede kunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi og afsluttede sin uddannelse dér i 1916. Før det havde hun gået på forberedende kurser på Tegne- og Industriskole for Kvinder.

Kristín hentede ofte sine motiver fra kvinders arbejde, hvilket tydeligt ses i maleriet Við þvottalaugarnar, hvor kvinder vasker tøj i de varme kilder i Laugardalur i Reykjavík. Kvinderne kom ofte langvejsfra for at vaske tøj, som er fysisk krævende arbejde. De vasker, skyller og vrider tøjet omgivet af dampen fra kilderne, som forbinder dem med både hinanden og arbejdet. Kristíns malerier er velkendte i Island, og hun malede hovedsageligt i en impressionistisk stil.

Grunden til mit valg er, at Kristíns maleri fortæller historien om islandske kvinder, hvor det daglige arbejde var hårdt slid, især på grund af øens isolation, hvor teknologien kom sent. Maleriet berører et barskt emne, som Kristín på en imponerende måde formår at udtrykke gennem sit værk.

Min idé

Min idé var at afspejle de følelser, som Kristín formår at vække i én.

Kvinderne er trætte, de har gået langt for at vaske tøjet. Det er koldt udenfor, og vandet i kilderne er skoldende varmt. Det var ikke ualmindeligt, at en kvinde faldt i og døde. Alligevel stod de der sammen, de led sammen, og det skbte en stærk følelse af fællesskab mellem dem.

Jeg ønskede at fortælle kvindernes historie gennem animation og lyd.

Processen

Jeg startede med at overveje, hvad kvinderne skulle gøre for at udtrykke det, jeg ønskede at formidle, det vil sige, arbejdet og fællesskabet. Derefter brød jeg scenen ned i enkelte frames, hvor jeg kunne se, hvordan det så ud før, og hvad jeg ønskede at ændre. På den måde udviklede jeg mit storyboard.

Derefter arbejdede jeg i Photoshop. Her skar jeg alle kvinderne ud og skabte lag, som jeg senere kunne arbejde med. Jeg fjernede også kvinderne fra selve baggrunden i maleriet, så jeg kunne få dem til at bevæge sig uden, at man kunne se, hvor de oprindeligt havde stået fast. Da dette var færdigt, eksporterede jeg værket til After Effects.

I After Effects arbejdede jeg med Puppet Pin Tool for at markere, hvilke elementer eller kropsdele der skulle bevæge sig. Jeg havde særligt fokus på animationsprincippet “Ease in – Ease out”, da jeg syntes, det passede bedst til stemningen i værket.

Da jeg var færdig med animationen, optog jeg lyde, som jeg ville bruge i værket. Jeg indspillede forskellige støn og suk for at efterligne den træthed, som kvinderne oplever. Jeg optog også lyde, hvor en af kvinderne kalder og vinker til en anden, det gjørte jeg på Audition.

Desværre gik min computer i stykker på det tidspunkt, så jeg kunne ikke færdiggøre projektet. Jeg nåede heller ikke at uploade alt til mit drev, så hele arbejdet gik desværre tabt, virkelig ærgerligt!

Det er virkelig frustrerende at arbejde hårdt på et projekt, være tilfreds med resultatet, og så ende på den måde. Men jeg lærte en masse i processen, Hvordan man tager up lyd som passer til ens projekt, lave en storybord, men helt klart lærte jeg masse ting i forhold til AfterAffects, og den erfaring har jeg heldigvis ikke mistet!

Blot til info!

Jeg brugte AI til at oversætte fra Islandsk til dansk, men også til at forstår AfterEffect, (det anbefaler jeg IKKE!) da jeg var syg når vi havde undervisning til det. Men jeg lavede to forskellige Moving art film til projekt 3 i After Effect, så jeg har arbejde med det after workshopen.

The post MovingArt Workshop first appeared on Procesportfolio.

Den 22. Oktober, 2025, tog jeg til Hamburg med nogle af mine klassekamerat. Selfølgelige fik vi nogle oppgave til at lave og vil jeg hvis dem her.

Typografi opgave

Mit første oppgave var, at tage billeder af tre forskellige typographi, som budskabet virker bare ikke.

Når man bruger mange forskellige font

Ordet “Utspann” er en gammel germansk ord, det betyder at slappe af. Hvis man kommer fra et andet land end Tyskland, forstår man ikke budskabet på skiltet. Skiltet er meget simpelt, kun med ordet “Utspann” på, og der står, at det har været en kro siden 1987. Hvis man kigger på typografien, tænker man selvfølgelig på middelalderen, men det var jo ikke året 1987.

Skilted har to forskellige fonte. Fonten, som de bruger på “Utspann”, hedder Blackletter og refererer til middelalderen. Man kan være i tvivl om, hvilken atmosfære der kan være indenfor kroen, fordi fonten henviser til en virkelig gammel tid, men kroen er ikke gammel. Betydningen på ordet er, at man skal slappe af, noget man heller ikke forbinder med middelalderen.

Fonten, som er bruges nedenunder, hedder sherif-font, og den kommer ikke fra samme stil som Blackletter, men sherif-fonten er også svær at læse og meget dekorativ. At bruge to forskellige font er ofte gjort, men man skal altid tænke på vusielt hierarki. Når man bruger to fonte, som er så eins, mister man kontrast, og fontene klasher sammen.

Er det et kaffee hus eller en tandklinik?

Disse skilte er et godt eksampel på, at man aldrig skal bruge det samme navn til to forskellige virksomheder, for det forvirrer folk.

Fonten på Phi Dental Studio synes at være til tech-virksomheder, fordi fonten er meget moderne. Desværre er fonten også svær at læse. Ved siden af navnet Phi Dental Studio er der et andet logo, og man bliver i tvivl om, hvad det står der, og farven er også anderledes. Desuden er fem forskellige bogstaver i navnet i bold, hvilket skaber en masse forvirring. Der mangler også et bogstav nedenunder Phi Dental Studio.

Skiltet ovenfor indikerer, at det er en tandklinik, men skiltet nedenunder indikerer, at det er et kaffehus. Begge to har samme navn.

Italiensk stad i hjerte Hamburg

Det er mange ting, der fungerer i skiltet hos Piccoli Pasti, ligesom at piccoli pasti betyder små retter, og at man får italiensk mad som pasta, pizza og panini.

Men typografien mangler visuelt hierarki, og man bliver i tvivl om, hvad man skal læse først, og hvad de kommer bagefter, hvad der er vigtigst at vide om stedet, og hvad der ikke er.

At bruge to fonte, som begge to er meget markante, ligesom de har gjort her, klasher sammen og gør det svært at få designet til at fungere.

Serif-fonten i bold tiltrækker meget opmærksomhed, men det er også en type font, man typisk brugeri overskrifter. Det samme gælder en håndskrevet typografi, især når man bruger den som overskrift. For at skabe bedre balamce kan man sikre sig, at den håndskrevne font bruges i overskriften, mens serif-fonten anvendes i undertitlen, på den måde klasher de ikke på samme måde.

Foto opgave

Da vi var i Hamburg, fik vi en fotoopgave, hvor vi skulle tage mindst tre billeder af noget, der interesserer os, og derefter redigere dem i Ligthroom. Jeg har valgt tre billeder, som viser nattlivet i Hamburg, interessant arkitektur, og et billede af mig og min klassekammerat, hvor vi griner med Hamburg i baggrunden.

Refleksion opgave

Vi var en lille gruppe, der besluttede os for at besøge “From Vermeer to Van Gogh, The Dutch Masters” på Port des Lumiéres.

Grunden til, at jeg gerne vil besøge netop dette sted i stedet for noget andet, er, at jeg er vokset op i et hjem med et kunstnerisk miljø, hvor min bonusmor er nemlig billedkunstner. Jeg har altid haft interesse for kunstudstillinger, men på lille Island har jeg ikke haft mange muligheder for at opleve andet end islandske kunstnere. Der var en lignende udstilling i København med Vang Gogh, men jeg nåede aldrig at se den, derfor var jeg glad for at se denne udstilling!

Jeg synse, det er spændende, at denne udstilling ikku kun påvirker ét sanseindtryk, men flere på én gang. Jer tror, at den form for oplevelse også kan gøre det nemmere for mennesker med ADHD, ligesom mig slev, at nyde kunst.

Denne udstilling overraskede mig virkelig!
Når man normalt besøger et museum, forventer man at gå rundt, kigge og læse. Men denne udstilling var noget helt andet. Der er en stor sal, hvor projektioner vises på alle vægge og på gulvet, og hvor lys og musik skaber en helhedsoplevelse. Man finder blot en plads, hvor der er sækkestole og puder, og sidder dennem hele forestillingene, som varer okring en time.

Under hele oplevelsen bliver der spillet musik, som afspejler de følelser, der ligger i malerierne. Der bliver endda brugt AI-teknologi til at giver villederne mere liv og bevægelse. Udstillingen var utrolig smuk, og jeg synes, at de formåede at vække interessen for noget, som mange normalt ikke interesserer sig for. Musikken og bevægelserne i billederne skabte en stærk følelsesmæssig forbindelse, og jeg kunne mærke, hvordan jeg blev revet med.

Jer vil helt klart anbefale denne udstilling til alle, uanset om man normalt interesserer sig for kunst eller ej.

Reflektion

Hamborg projektet er opdelt i tre dele, typografi, photoshop og så museum besøg.
Jeg synes typografien var sværeste, fordi det er meget objektivt hvordan man ser typografien og ToV hanger sammen, Selfølgelige er det også noget som man kan helt klart se, at det virker ikke, ligesom eksempel to er, da der er to virksomheder som hedder næstem det samme. Jeg er også ikke vant til at virkelig tænk over vordan det funkerar, så det er klart noget jeg vil gerne øve mig mere i.
Når jeg arbejde med billetterne, havde jeg lidt kigged på TikTok til at forstår bedre, hvordan man kan bruge Ligthroom til at andre billetter, men også til at forstår hvad man skal andre og hvad man skal lad være. Det gav mig en masse ting til at husk, mens jeg arbejdede med billetterne, og jeg hyggede mig virkelige meget mens jeg gjørde det.

At gå til Hamborg med MMD klasserne, var virkelige sjovt! Jeg synes vi bliv tættere sammen, som hjælper os at arbejde mere sammen.

Blot til info!

Jeg brugte AI til at hjælp mig at skrive dansk, men også til at find ud hvilken typografi er på skilted. Derafter læst jeg igenem slides fra Feja, som handler om typografy.

The post Vores tur til Hamburg first appeared on Procesportfolio.